S_Borgmesterbogen_1870-1928

72

V A N D V E J E

nelse, der er v i r k n i n g e n af s tr øm og v ind og derfor følger s tr a n d e n eller søger a t ud jæ vn e dennes lin je r og former, bø r lære os a t t i l d a n n e vo re p lane r. De r er ingen h a v n , mole, dæm n ing eller hø fdebygn ing ud e n a t spø rgsmå le t bø r rejses og besvares, noge t b y p l a n s t u d i e r n e idelig t b ring e r i e rind ring , og de t er ad denne vej, a t den skolefri ingen iø r k omm e r i fo rb indelse med sagen og ægges til m o d s t a n d mod skolen. Man h a r v is t aldrig, ved vo re s tr and e , p r øv e t på ved rev lebygn ing a t r egu le re s trøm fo rho ld og tilsand ings fo rho ld . Man ønsker, a t a rb e jd e rn e skal være synlige ove r v a n d e t og så bygge r m a n dæmn inge r som u d e lukk e r b å d e strøm- og ikke- s tr øm vand e , m en de rved tv in g e r m a n de t n a tu r lig e s ed imen t ud i f a r v a n d e t til skade for d e tte . De t er jo ikke a ls ammen finere p a r t i k le r , m en grovere sand , sten , t a n g og b løddy rsk a lle r, som nu k a s te s mod s tr a n d e n af en v ind og føres b o r t af en anden , eller med isen n å r denne b r y d e r op. H v is m a n på pa s sende s te d e r bygge r eller fo rs tæ rk e r en revle og tilfø je r nogle t væ r rev le r til en vis dybd e u n d e r v a n d ­ fladen, så d a n n e r m a n de rved bassine r med roligere v a n d , hvo r bund fæ ldn ing k a n foregå i m ag og tilbageho lde s, og m a n vil s n a r t finde, a t d e t er be tyde lige mængde r, de t d re je r sig om. Man vil også s am tid ig finde a t s trøm le je t forbed res d e r v e d— a t s trømm en s sku ringsævne fo rstærkes, og a t den n a tu r lig e tils an d in g som alle v a nd e n e er g en s tand for de rved reguleres. Man h a r med r e t t e k l ag e t over, a t sten fiske rie t h a r b e røv e t v ig tige k y s t p a r t i e r deres na tu rlige be sky tte lse . De t er de rfor s and syn lig t a t anlæg af tils and ing s rev le r langs ky s tl i n je n på disse stede r v il s tand s e søens u n d e r ­ g r avn ing , så a t sk red og udv a skn ing e r h ind res. A t h a v e t h a r et mere e n s a r t e t k lima end l an d e t er væ rd a t gen tage her, fordi opdy rkn ingsfo rsøg vil le tte s ved kun s tig e rev ledanne lser. Selv den kun s tige fiskeavl, som m a n i f r em ti d en vil blive t v u n g e t til a t udv ide , n å r den nuvæ r end e r ovd rift v iser f a r e tru end e ødelæggelser vilde kun n e d rage n y t t e af revle bygn ingen . Fo r r e t a t få denne sag angående ny ttiggø re lse af vore u n d e rv a n d s - la n d s træ k - n ing e r s a t i system , m å et stø rre f a r v a n d tages und e r behand ling . De t v i g ti g s te af vo re f a r v a nd e er selvfølgelig Øresund , skøn t vi k u n r åd e r over d e tte s ene side; men a t s ama rb e jd e med Sverige er heldigvis ikke ud e lukk e t. Der er så mege t mere g rund til a t tag e denne sag op som Øresundets dybde fo rho ld lang som t fo rvæ rres, dels d irek te ved tils and ing og dels ind ir ek te ved , a t de t r e la tiv e fo rho ld me llem sk ib s ­ bygn ingen s fo rme r og sk ibsfa rtens k r a v forværres. Den store Sa ltho lm b redn ing er som s k a b t til tilsand ingsan læg , id e t s trømmen her, efter a t hav e pa s se re t snæv ring en ved Dragø r, få r lejlighed til a t aflevere, h v a d den b r inge r med sig. Til tilsand ings - u læmp e rn e i Sunde ts s trøm le je r m å nu også regnes sn a r t 100 års aske og s lakke r fra d amp sk ib s tra fiken . B liver s trøm le je rne gennemgående beg rænsede vil s trømmen s sku ringsævne fo rstærkes og vil s ikke rt på sine s tede r v inde nogen uddybn ing sæ vn e . M a te r ia le t for rev le rne tages i s tr øm le je t, og genfy ldn ing af de de rved dann ed e h u l ­ ler vil s trømm en ven te lig h u r t i g t besørge. Vi m ang le r jo ikke sans for Øresundets store n a tion a le og geografiske b e t y d ­ ning , men b e tydn ing e n af v o r t lands d e l t a k a r a k te r og Sund e t som de tte s hoved løb , h a r v i h id til mang le t sans for. De t er dog væ rd a t erindre, a t der inden fo r Østersøens vand skæ l findes 8 suve ræne s ta te r, fo ruden D a nm a rk , med be fo lkn inger, hv is s am ­ lede i ndbygg e r ta l v is tnok ikke er så lang t fra de 100 millioner og hvis fo rb indelse med ve rden shavene , for s tø rs te delen m å passere vore sunde. Mon d e tte forho ld ikke på lægge r os visse in te r n a tion a le p lig te r og et, i de t m ind s te mo ra lsk , a n s v a r ? som