S_Borgmesterbogen_1870-1928

76

V A N D V E J E

F isk e r isk ib en e : både , k u t te r e og traw le re , hv is n a tion a le b e ty d n i n g er s tæ r k t voksende egner sig mere end and re sk ibsk lasse r til s ta nd a r d is e r ing . De k a n bygges i h u n d r e d t a l efter samme model, og vil sikke rt b live de t s å sn a r t en m an d med H e n r y Fo rds s to r syn på færdse lsspø rgsmå le t, v ise r sig ime llem os. Yi m å have p r ak tisk e fiske rbye r med ma rk ed , h a v n og indu strie lle an læg , for fiskens b eh and ling . Vi må h av e fisker- og sømandshø jsko le r med et b rede re p ro g r am end n av ig a tion s sko le rne ; ti ve jen til sejr i k o nku r ren c en med and re n a ti o n e r i r e tn in g af h av e ts opdy rkn ing og u d b y t n i n g går gennem folkeskolens læ rdom fo rene t med de t p r ak tisk e livs e rfa ­ ringer. He r er den store n a tion a le opgave for vore byp lan lægge re : p lan lægn ing af p r ak tisk e fiske rbye r; ti fiske rbe fo lkn ingen m å samles i bye r, hvo r den k a n have og beho lde alle til fiske rinæringen nødvend ige lempelser og hvo r den k a n have d irek te fo rb inde lse såvel med de na tiona le , som med ud lan d e ts ma rkede r. De r m å være s to r p lads til ne ttene s sp redn ing på land og der m å være en h a v n i hv e r fiskerby, som k a n rumm e en flåde af fiske fa rtø je r og traw le re . Vanske ligheden ligger i, a t der må begyndes så god t som på b a r bund , id e t de forsøg som h id til h a r væ r e t g jo rte ikke h a r v ist sig p r ak tisk e eller tid sv a re nd e . Men d e tte ang å r vo r h jemmebe fo lkn ing . S to rsk ibe t på lang f a rt b y d e r v i d t forskellige opgaver. De t k ræv e r dybe sejlløb og store rumme lige h avn e med t i d ­ sva rende lempelser for om ladn ing og t il k n y t n i n g t il landve jens færdse lsm id le r; k r a v som vore h avn e ingen iø re r ømme r sig ved a t søge fo rtro lig k end sk ab t i l gen ­ nem selvstænd ige stud ie r, v is tnok fordi de t anses for mere p r ak t i sk a t blive ved de t i l v a n t e m ind re , men p o pu læ r t k e n d te former. Vore skibsbyggere h a r fe jre t en t r i um f ved bygn ingen af m o to r sk ib e t, men vore h a v n e a u t o r i t e t e r fo re trækk e r endnu de t gamle lokaltra fiks læg te rsy s tem , som stille r beskedne re opgaver, men t v in g e r s to rsk ibe t til a t spilde k o s tb a r t id og k a p i t a l i h avn e med mange lfu lde lempelser for tra fiken . Man er ikke e ndnu i de h avn e -tekn isk e k redse k omm e t b o r t fra den ide, a t tra fiken skal bringes til a t be ta le to ld til vej sta tione rne , selv om sk ibene i n t e t have der a t gøre. De t er gåe t så v i d t i den r e tn ing , a t de store f r a g tsk ib e selv m å føre et f u ld t k r a n s y s t em ombo rd og m å have m a s k i n k r a f t og m an d s k a b t i l a t b e ­ hand le det, hv ilk e t selvfølgelig øger sk ibets døde væg t og forringer dets f o rtjen e s te til skade for den c iv iliserede ve rdens forsyning. Med hen syn t i l s to rsk ibe ts s tæ rke udv ik ling i r e tn in g af bæreævne og den mu lige grænse he rfor — et spø rgsmå l af a fgørende b e tydn ing for de t hele skibs- og v a n d b y g n in g s væ s e n— da m å m an huske a t skøn t et skibs fo rtjene s te væ s en tlig a f­ hænge r af dets størrelse, så s tille r allerede de nu opnåede stø rrelse r så store k r a v til h and e l og omsæ tn ing a t p r a k t i sk t a l t k u n en enk e lt hov ed ru te — den me llem E n g ­ land og Ame rika over A t l a n t e n— k a n ho lde de s tø rs te skibe i f a r t . Man h a r ad sk il­ lige f rag tsk ibe som bæ re r 25000 ton s, medens de store „ line rs“ k a n bære ind til 60000 tons om de anv end te s som f rag t sk ibe ; men da h and e lsom sæ tn ing en k u n le j­ lighedsv is k a n skaffe så store ladn inge r, og da et sk ib af slig størrelse er k o s tb a r t a t holde, ikke t å l e r lange opho ld på g rund af de store daglige omko stn inge r og den store k a p it a l sk ibe ts væ rd i rep ræ s en te r e r og ikke r e t vel k a n ud sæ tte s for a t løbe længere t u r e i ba lla s t, er m a n å b e n b a r t he r inde p å størrelsesforho ld , som er ved a t ove rsk ride de p r ak t i sk e k r av s grænser. E t skib på 60000 ton s k a n passere E jde r, P a n am a og Suezkanale rne , er a ltså inden fo r m u ligh ed e rn e s grænse i den r e tn ing ; men dets ladn ing k ræv e r i Ame rika m in d s t 1500 je rnb an evogn e for a t tag e la s t e n