S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

y g

vil m ind ske k ap løb e t, ove rlade lu ftsk ibe t til h e rredømme t d e r og finde en mere økonom isk basis for f a r t k r a v e t. Den egentlige no rm for en havns tra fik -værd i og tra fik -evne i a lm indelighed og for dens væ rd i som m idde l til en bys eller et lands økonom iske udv ik ling er im id le r tid sk ib s typ en . Spø rgsmå let om hv ilken skibsstørrelse, der er passende for de omg ivende f a rv and e og for mulige h a vn e dybd e r og bu lvæ rk slængde r eller øvrige tekn isk e lempelser, er afgørende for havnens stilling til den in te rn a tion a le sk ibs fa rt og de rmed for byens eller lande ts hande l og industri. Ved en p r a k t i sk klassificering af sk ib s typ e rn e , klassificerer m an derfor også havnene , og en klassificering med de ra f følgende s tand a rd is e ring af sk ibsbygn ingen er et af de v ig tigste m id ler til a t b ringe o rden i in te r n a tion a le tra fik fo rho ld såvel til lands som til vands. V ig tigheden he ra f blev ind lysende ved bygn ingen af P a n am a k a n a le n . De sto re s lusekamre der, kunde , engang bygget, ikke gøres om uden uhy r e om ko s tn in ­ ger. Suezkana len som v a r P a n am a k a n a le n s forgænger og model, h a r ingen sluser, k a n derfor ud en særligt besvær i den retn ing , udv ides e fte rhånden som sk ibs type rne udv ik les, til a t følge med tiden . Men i P a n am a m å t t e m an foregribe udv ik lingen ved a t f a s t sæ t te en s luse type som kunde have sandsyn lighed for sig som grænse for, h v a d f rem tid en kund e bringe i re tn ing af skibsbygn ing . E f te r å rlange drøftelser fastsloges slusernes b rug små l til 1000 fods længde, 110 fods b rede og 40 fods v and over tærske len . Hv ilke størrelser sva re r til 305, 33 og 12 meter. Vigtigheden af denne afgørelse fik sin bek ræfte lse ved E jde rkana len s anden ombygn ing som a fslu ttedes 1914, m en som dog reducerede målene noget a t hensyn til Øste rsøfartens forhold til oc e an fa rten . Ingen ved ku n s t bygge t h a v n tilfredsstiller endnu disse forhold fu ld t ud . Men for Øs te rsøhavnene er E jde rkana len s mål den n a tu r lig e s ta n d a r d de alle må s træbe e fter a t følge, og der er neppe nogen tv iv l om, a t de vil, så h u r ti g t som de kan , og de rmed er målene for Københavns havn , for vo r hoved s tad s byp lan lægn ing med h en syn til besejlingsforhold og havned imens ione r givet. Nu k a n vi a ltså ga ud fra , a t vi kende r grænsen for sk ibsbyggeriets størrelses­ fo rme r og k a n f a s tsæ tte målene for de t største s k i b— frem tids skibet. De rnæs t h a r vi i p raks is fu n d e t en størrelse for frag tsk ibe t, passende for vo r tids hande lsævne ; den s åk a ld te 700 footer. P å vedføjede skala k a ld e t Østersøsk ibet, hvis størrelse pas-

f o r HAVNE .

200ooTon

C p S T E R S C p

( K Ø B E N H A V N )

Alfr.J. RovacJ

5 T O R F Æ R P 5 L E N 5 K R A V 5OoooTbns