S_Borgmesterbogen_1870-1928

80

V A N D V E J E

ser for E j d e r k a n a l og S to rebe lt, og for h v i lk e t et sejlløb gennem Ø re sund m å t i l ­ vejeb ringes, og for h v i lk e t K øb enh avn s h avn ed im en s ion e r m å i n d r e tte s . P å denne m åd e h a r vi to stø rrelse r for n u t id e n s s to rsk ib g ivet, ved den n a tu r lig e udv ik ling . F o r a t f o r t sæ t te ska laen k a n m a n begynde fra neden , fra de t p u n k t , h vo r i n d la n d s k a n a l b å d e n ende r og tag e de t sk ib som u n d e r t o rp edo f a r en b lev f a s t s a t som s t a n ­ d a r d t y p e , og af hv ilke en mængde b lev bygg e t n avn lig i Ame rika . De t er 1600 ton s sk ibe t, he r k a ld e t k r ig s typ en . Så s tå r k u n tilbage a t ud fy lde ska laen med to m e llem ­ liggende stø rrelse r mæ r k e t K ø b s t a d og S tø rre Køb s tad . 3000 og 10000 tons. Egen tlige sk ib s typ e r findes jo ikke, hv e r sk ibs rede r følger sine egne p r iv a t e anskuelse r, og h v e r t af de i ska laen givne stø rrelse r vil r ep ræ s en te re r 100 forskellige afvigelser. Men hen s ig ten med a t opstille en ska la er kun , a t finde en r a tion e l classi- ficering af h avne . Mål som k a n figurere som b y p l a n n o rm e r for de forskellige h a v n e ­ b y e r med h en syn t il indse jling og m anøv r ep lad s . Den s amme t r a n g til s t a n d a r d i ­ sering, som v iser sig i de søgående s k ib s typ e r ; h a r også v ist sig med hen syn til i n d ­ land s k a n a l båden . De t vilde være ønske lig t om faste fo rme r kund e findes for disse således a t ikke hv e r r u te h a r sin egen s ta n d a r d . Men de t spørgsmål h a r k u n teo r e tisk in te resse for os; hvo r imod de t for Norge og Sverige s am t de a nd re ba ltiske land e h a r b e ty d n i n g for h a vn e fo r ho ld e n e— for omsk ibn ingslempe lse r for k a n a lb å d , læg ter og søgående skib. Da D a nm a r k be skæ ftigede sig med kan a lspø rg sm å l v a r d am p ­ k r a f t e n u k e n d t og k a n a lb å d e eller p r amm e ku n d e i nd re tte s e fter hv ilke som helst størrelser, som lod sig stage frem ad ved h å n d k r a f t eller n å r d e t kom h ø j t kund e t ræ kk e s af he s t eller okse p å træ k s tien . Men da d am p k r a f t e n kom til steg også fo r­ d ringe rne til k a n a lb å d e n og kæde r af disse hæg tede s s amm en for a t træ kk e s af et lokomo tiv og stø rrelsen steg til hen imod 1000 tons. Kan a lbygn ing en h a r fo røv rig t f ø r t til r e t kuriøse k o n s tr u k t io n e r : små k a ­ n a lb åd e k a n være fo rsynede med h ju l og løbe over land , hv o r d e tte kræves. S tæ rke stign inge r ove rv indes på forskellige m åd e r fo ruden ved de sædvan lige sluser. Båden k a n også løbe ned p å et vogn lad og på d e tt e ad en sk innevej føres til hø jere eller lave re fo rtsæ tte lse r. Den k a n føres over en bevægelig bro, hvo r t o k an a le r krydses, ligesom den k a n føres gennem b je rg tunn e lle r med b e tyd e lig t fald. A t være fo rtro lig med disse forskellige udve je h a r jo sin b e ty d n i n g for byp lan lægge ren , ved e rh v e r ­ velse af d e t så nødvend ige ove rb lik . E t særligt r e s u l ta t af fo rb indelsen af h a v n og kana l, b e s tå r i period iske sam linge r af k a n a l b å d e— somme s tede r i t u s i n d v i s— som k ræv e r særlig p lads n å r spærring af ba s ine r for søgående skibe skal undgå s . De t er h is to r ien om ho ldep ladsen (parke ringen ) om igen ; og den samme kon fusion , som au tom ob ile t nu b ringe r de store bye r, b ring e r k a n a lb å d e n i de h avne , hv o r den h a r sit end e p u n k t, mes t dog om v in te ren , p å t i d e r hvo r en del søgående skibe lægges op. Men nu spiller isb ryd e ren en rolle for besejlings og havne fo rho ld . Den vej, m an slog ind p å ved bygn ing af „B r y d e r e n “ i 1882, v a r den ved sk ibets væg t a t knu se isen. S tævn en formedes således, a t sk roge t u n d e r f a r ten v iste tend en s til a t løbe op på isen, ind til sk ibe ts væg t b lev s to r nok til a t b ryd e m od s ta n d s k r a f te n . H e r imod synes a t kunn e indvende s , a t den b r u d te is b live r i r end en og h u r ti g t fryse r s amm en igen og nødvend iggø r n y b rydn ing . Forf. s tod på isen på K b h . ’s red , da p an s e r sk ib e t „Ro lf K r a k e “ g jorde sit b ek end te forsøg på a t b r yd e isb lokaden , som m is lykkede s ; og fik dengang den op fattelse, a t isen bu rd e tages und e rf r a og b rydes ved en løftn ingsproces. D e tte m å t t e ud fo rd re m ind r e k r a f t og ud sæ t te sk ibssk roget