S_Borgmesterbogen_1870-1928

81

VA N D V E J E

for m ind r e ove rla s t, s am t muligvis give isen, e fte r b rydn ing en så s tæ rk t et sideskub , a t r end en vilde blive le tte r e a t holde ren. Ad denne vej vilde sk ibe t have den stø rste b r y d e ­ k r a f t n å r d e t v a r t om t , ide t de t jo v a r d e t ledige d isp lacemen trum , som f r em b r a g te løfteævnen . E t forsøg kunde jo gøres med en m ind re b r y d e r for havne - og f jo rda rbe jde . E n af sk ibsbygn ings kun s ten s vanskeligste opgave r er måske de t teo re tiske t r o ­ skab mod m a te ria le og former, med hen syn til smag og skønh ed s ind tryk , som spiller en be tyde lige re rolle i m a r in e a r ch itek tu r e n end m an i almindelighed er tilbø je lig til a t tro , og fo rsynde lse r i den r e tn in g træ d e r ofte på de t grelleste frem. Man søger, n avn lig i passagersk ibene, a t gøre disse hyggelige ved a t efterligne omgivelserne i h j emm e t på land , og da de deko ra tive lin jer her i reglen er hen tede fra s tena rch itek - t u r e n s former, overføres disse på skibets sa loner og and re skibsbygn ingsled . Men da a lt på lan d er be regne t på stillestående former, medens a lt i sk ibe t må afpasses efter bevægelser op og ned og sidevejs — huggende og duvende — så er sten a r c h i te k t u r e n ganske u n a tu r l ig som møn s te r for skibets fo rme r og derfor nødvend igv is n e d b r y ­ dende på fø lsomme passagerers nerver. Man anvende r tank e lø s t de klassiske søjle- og p ila s te rfo rme r. Men denne søjle, be s tående af base, ska ft og k a p itæ l stab lede over h i n an d e n er be regne t på a t holde ligevæg ten for ikke a t s ty r te om og splittes i s ty k k e r d ragende ove rbygn ing med sig i f a lde t; som jæ vn lig t ses a t have væ re t tilfæ lde t ved de gamle klassiske ru iner. Tegneren som skal ud s ty r e de flotte „line rs“ , t y r t il sine skoletegn ingers mo tive r og kompone re r søjler, gesimser og ka s se tte rede k u p l e r til disse „Svømmende P a l ad s e r “ ; og jo mere s to r a r t e t s te n a r c h i te k t u r h an k a n udv ik le des stø rre ros hø s te r han . Passage re rne ser også med ære fryg t på disse indb ild te „rene klassiske fo rm e r “ n å r sk ibet ligger roligt i havn . Men de samme p a s ­ sagerer s tå r må ske skrækslagne n å r sk ibet k rænge r og alle de ædle led af omgivel­ serne m å trod s e ligevæg tens love. K an m an så undres, n å r den følsomme del af passage rerne , der søger tilflugt inden fo r k a h y tt e n s eller salonens vægge b liver syge, medens k u n den kyn iske p a r t viser sig søstærke. Sk ib s a r ch itek tu r en h a r dog sine egne e lemen ter i skibsknæ, bo ltesysteme r, hængere og b a rdun e r , hvo ra f moderne a r c h ite k tu r meget vel k a n danne fo rme r og linjer, som k a n afløse s ten a r ch itek tu ren s klodsede og ubeh jæ lpsomme , på de t gyn- gende d y b ; realistiske former, som ikke s tride r mod fo rnu ftens i n d t r y k eller er u b e ­ hagelige for øjet, men egner sig til a t moda rbe jde slingringens v irkn ing på n e r ­ verne. De t er jo en k e n d t sag, a t de slingrende bevægelser i en åben b åd ikke p r o ­ voke re r i s amme g rad som sk ibe ts med de overbyggede opho ldsrum . Der kunde vel de rfor være årsag for sk ibsvæ rfte rne til a t lægge v ind på udv ik lingen af en tilfreds ­ stillende f o r n u f ti g— en virkelig r a t i o n e l— m a r i n e a r ch i t ek t u r og til a t opm un tr e og lønne de kun s tn e r e vel, som viser ævne r i den re tn ing . Det er et spørgsmål af i n t e r ­ n a tio n a l b e ty d n i n g og en b an eb ryd end e kun s tn e r vil her kunne give et k u l tu r b id r a g af b livende værd i. God t ud fø rt udv ik le r de t jo tillige na tiona le væ rd ie r og hjælper, p å sin vis, fæd re lande t fremad mod en ledende plads mellem frem tidens søfarende na tione r.

Bb. 11.