S_Borgmesterbogen_1870-1928

83

VA N D V E J E

ikke noge t opmud ringsspø rgsmå l, fordi bund en b e s tå r af de faste ka lkk lippe r. Der er de som p å s tå r , a t o rde t umu lig ikke findes i ingeniørens ordbog, men der er dog tilfælde, hvo r et ingen iø rarbe jde gør et and e t umu lig t, og et tilfælde af denne slags fo rekomme r nemlig i forbindelse med sejlløbsplanen over ba rren . De vanskelige n a tu r f o rh o ld er om ta lt i de foregående kap itle r, men sagen er af så ove ro rden tlig b e tydn ing , a t den m å ses fra alle sider. Der er to veje ad hvilke et gennemsejlings­ løb over eller ud enom b a rr en k an tilvejebringes. Den ene er ved uddybn ing af Drogden , den and en ved fortsæ tte lse af de t nuvæ rende havne løb til dyb e t i Køge Bug t. De t fø rste k ræve r et omtr. 10 km lang t og 300 m e te r b r ed t løb gennem åben t f a r v a n d med tilhø rende fy rbygn inger, mod stand sdyg tige unde r isskrun inger, op ­ t agn ing af om tr. 12 millioner m 2 af den faste kalk, fo rmen tlig ved m ine sp rængn in ­ ger. De t a n d e t k ræve r et 20 km lang t løb, men af kana ld imen s jone r — 44 m b u n d ­ b redde og 12 m dybde , op tagn ing af 6—7 millioner m 2 og noget m ind re fy rbygn ing . D e tte sidste vil a ltså kun koste h a lv t så meget som de t første, men ford re r et åb en t løb ud en b roe r eller and re forh indringer. Og her er det ingeniøren griber ind med sine b rop lane r. Således er forholdene ved vo r hovedstad . Det er den gamle historie om igen: Søgningen efter h avn ved det dybe indsejlingsløb til Ø s te rsø en .— Gælder Absalons valg endnu , eller er de tte kun en s ta tion på vejen til den salte sø? K øb enh avn s h a v n er en 10 me te r G a tte g a tsh a v n og en 7 mete rs Østersøhavn . De t er den omv end te ve rden . Østersøtrafiken er normen , de t a lt overvejende h e n ­ syn. K a n vi ikke skaffe s taden en 12 meters Øste rsøhavn så er vi ude lukkede fra f rem tid sk ap løb e t, et løb som a lt viser sine ind ledende former. S to rsk ibe t h a r endnu af og til ærinde til K øb enh avn og følger omvejen ad Storebelt, hv ilken forlænger r u t e n med 225 sømil eller 417 k ilometer. Men de t er ikke sto rsk ibe t alene som er å rsag til den k ritiske tils tand . Det er E jde rkana len , den tred je , den som toges i brug 1914 med sine d imensjone r af 12 meters dybde, 44 m bundb redde , 100 m i v a n d