S_Borgmesterbogen_1870-1928

V A N D V E J E

g 7

De tte ma nødvend igv is ændres. Tunne llen må være en n a tu r l ig p a r t af selve gade ­ n e t t e t og disse i s tø rs t mu lig ud s trækn ing gives fald mod tunne llen , således a t færdslen k u n h a r den 250 m e te r lukkede tunn e l a t passere som en po rta l til b y ­ de len h insides havn en s gennemsejlingsløb. P å denne måde vil de t være mu lig t a t give tunne lfo rb inde lsen en k a rak te r , som vil gøre den popu lær og et n a tu r lig t ele­ m en t af hoved s taden s byp lan . Men nu havnen s form og lin jer? Cxennemsejlingsløbet. er kun hovedå ren , som må udv ides med lempelser for hande l og søfart og he r må m an som ind ledn ing til det egentlige a rbe jde lade den historiske udv ik ling passere revy. Bo rtse t fra, hv ad der er ske t i den klassiske græsk-romerske tidsa lde r, som er uden k o n t in u i te t s fo rb in ­ delse med de nordvestlige lande ; må det første h avne sy s tem tilv e jeb rag t ved kun s t, siges a t have væ r e t det ho llandske med lange kana le r gennem byens gader, således som v o r t eksempel i K ristian shavn s kana le r. De tte system gav lange bu lvæ rk s ­ lin jer og g jorde lykke på en t i d da skibene v a r små, da m an mang lede k rane rne , og da m an v a r tilfreds med den toh ju led e kærre som t ran spo rtm idd e l på land jo rden . D e tte sy s tem v a r et sk rid t fremad fra den p rim itive skibsbro som byggedes v inke l­ r e t ud i f a r v a n d e t, som allevegne beny tte s , som vi h a r et m inde om i Knab ro s træde , foi h vis ende vi i m idde la lde ren havde en Kna r- eller Kno rb ro ; en byggemåde, som er b leve t s tæ r k t udv ik le t i Ame rika ved de t såkald te „P ie r og S lip“ system. De tte h a v n e sy s t em er popu læ rt, n å r det som i New Yo rk h a r de t brede flodleje fo ran sig som manøv rep lad s , ide t besejlingen da er bekvem , men n å r de t dannes ved u d g r a ­ vede „slip s fra et sma lt åleje, som er sket i adskillige ame rikanske byer, bliver det an ledn ing til latte rlige uheld ved a t skibe s tr and e r i s lipmund ingen , n å r de tilfældig­ vis ei lid t større end de t fartø j, som v a r mønste r for anlægets d imensjoner. b r a disse p rim itive former gjorde de p r ak tisk e Eng lændere et større sk rid t frem ad ved anlæg af de be røm te „dockyards . Disse bestod af ba smg ruppe r, fo r­ bundn e med flodløbet ved T idevandspo rte og v a r byggede i begyndelsen af det 19. å rhu n d r e d e med sejlskibet og hesten som no rme r for v and og landfærdslen , og er e ndnu skuep ladsen for en uhy re v irksomhed ; tiltrods for, a t d am p k r a f te n ikke der h a r k u n n e t udfolde sine store fordele, navn lig med hensyn til tidsbe spa rende v irk somhed og omsk ibn ing til jernbane. P lambu rg h a r im id le rtid æren af a t have bygget de t første havnebas in i n d ­ r e t t e t på a t u d n y t t e dampens og elektricitetens k ræ fte r i havne trafikens tjene s te med økonom isk fordel. De tte basin „S a nd tho r h a f e n “ blev åbn e t for tra fiken 1866 og ind fø r te ra tione l beny tte lse af bevægelige k r an e r og je rnbane spo r med va rehuse langs b u l v æ r k e t ; hv ilke t gav s tøde t til store udvidelser, som sn a rt efter b r ag te det sto re frihavn san læg og den fri hansestad Hambu rg s inddragelse und e r de t n y d a n ­ nede ty sk e riges to ld fo rbund . I Eng land v a r man dog længe om a t opdage de store fordele af de hambu rg sk e havnesysteme r, og medens m an fo rts a tte med anlæg af dockya rd s , navn lig i Liverpool, hvo r basinerne v a r ret små og derfor havde svært ved a t v inde med i sk ibsbygningens udv ik ling ; så byggedes dog en snes å r efter S a nd tho rh a f en s anlæg en modern iseret lille h avn ved T ilbu ry på Themsens bred neden fo r London . Vanskeligheden ved a t følge med tiden lå imid le rtid i den store tidevand s fo rske l. I H am h u rg beløb denne sig til o. 6 fod, en forskel man tilpassede h avneba s ine rne s dybde efter; men i de engelske havne v a r forskellen større — i London ind til 30 fod. Man b ibeho ld t derfor i T ilbu ry tidevandspo rtene , men byg