4840640154

10 Af største Vigtighed var det nu at faa den ny By, der strax fik Navnet Christianshavn, forbunden med Kjøben- havn ved en Bro over den stride Strøm med det grundede Vand. Christian den Fjerde fuldførte sin dristige Tanke, og denne første Bro, som blev bygget i Aarene 1618/20 og fra Slotsholmen førte over til Amager, var længe den eneste Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Christians­ havn. Det var ikke noget Døgnværk, Kongen her lod rejse, thi i ikke mindre end 250 Aar holdt denne Træbro Stand mod det stride Vand og mod de Tvistigheder, jder rejste sig om den. Det gjaldt nu om at skaffe Byen Indbyggere, og den 5te April 1619, altsaa førend Broens Fuldendelse, havde Kongen udstedt sin første Opfordring til Christianshavns Bebyggelse, idet han lovede enhver, der havde, indtaget en Grund, Skøde paa den til evig Arv og Ejendom, fri for Jordskyld, dog paa den Betingelse, at der blev opsat god Købstadsbygning paa den efter Stedets Lejlighed. Indbyggerne fik endvidere 12 Aars Frihed for al borgerlig Skat og Jynge og 7 Aars Frihed for al Udførselstold. Endelig lovede Kongen at give Byen gode Købstadsprivi­ legier, naar den var bebygget og Husene besat med Folk. Allerede 8 Dage efter meldte den ansete og driftige kjøbenhavnske Borgmester og Købmand Mikkel Vibe sig og fik Tilladelse til at anlægge en Pramkanal ved Strand­ gade, og her tilligemed et Par andre Steder gav han sig nu til at „forfylde og indhegne" Grundene, paa hvilke han i 1622 fik Skøde. Det var det første Skøde, som over­ hovedet gaves, og Mikkel Vibe blev saaledes den første private Grundejer paa Christianshavn. Den 21de Februar 1620 bød Kongen, at „der skal ydes Havnepenge i Christianshavn til at vedligeholde Brokar­ rene og den lange Bro“ , og skrev saaledes til „Jacob Mickellsen, kongelig maiestets tholder: „Wor gunst tilforn. Wiidt, efftersom wij nu haffuer „ladett forferdige nogle nye brockar wnder denn ; „lannge broe offuer till Christiannhaffn, hauffnerne „och opskibningen paa begge sider till beste och be-