4840640154

KNIPPELSBRO H v o r Christianshavn ligger var i fordums Tider dels Vand, dels lav Strandbred, og det var forbundet med Besværlighed for Amagerne, der siden Christian den Andens Tid forsynede Staden med Grønsager, at komme til Staden, da de altid maatte sejle over med Baade og Pramme. Paa et gammelt Prospect fra 1587 efter Braunius: Theatrum urbium: ses paa det Sted, hvor Brogade nu er, en lang stensat Dæmning med Kørevej, der gik ud i Vandet til en lille Holm, paa hvilken der holder en Vogn, og der ses en Baad sejle mellem Holmen og Kjøbenhavn, hvorved der antydes den eneste Forbindelsesvej med Kjø- benhavn. Hvor langt Dæmningen har ført ud, kan man ikke se, men længere end til Brogades Ende har den ikke gaaet. Brogade var endnu længe efter Christians- havns Anlæg ikke andet end en Dæmning med Vand paa begge Sider; paa vestre Side af Dæmningen var Grønne- gaards Havn, Kjøbenhavns gamle Vinterlejehavn og paa østre Side det vilde Hav. Ved de fortsatte Opfyldnings­ arbejder her langs Dæmningen, var denne i 1689 bleven saa bred, at der havde' kunnet dannes en Gade, den nuvæ­ rende Brogade, hvis Opfyldning iøvrigt ikke hørte med til den oprindelige Plan for Christianshavns Bebyggelse. Brogade kuhde dog ikke anlægges uden Stridigheder, thi Johannes Mooch, der ejede nuværende Nr. 16 og 18 i Strandgade, paastod, at Grunden paa den vestre Side af Dæmningen var hans Fortov og lod den indhegne i 1681, medens Underfogden paastod, at den tilhørte Byen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker