Fællesrepræsentationen_1879-1904

SLUTNING. 97 skede Svendehjems Vegne. Han, den gamle vandrende Svend, der mere end een Gang har henvist til Tornysteren, han i sin T id havde baaret, som til et Slags Adelsskjold, saa mær­ keligt nok stadigt paa disse Forhold, som om Tiden endnu var Frederik den Sjettes. 1880 i Svendborg kaldte han Vandre- bogen, der skulde viseres af Politiet, for Svendens bedste Værn. Herefter var det ham en Skuffelse, at det Svendehjem, han saa ivrigt havde arbejdet for i de af Fællesrepræsentatio­ nen nedsatte Udvalg — han var Medlem af dem begge — efter næsten tyve Aars Anstrengelser ikke blev til Noget. Han saa ikke, at et Svendehjem, saaledes som han ønskede det, ikke passede de efterhaanden opvoxede faglige Organisationer. Fagforbundenes og Arbejdsgivernes krydsende Interesser gjorde Grundlaget for det mere end usikkert. Her staa vi overfor et Modsætningsforhold, som selvføl­ gelig Gang paa Gang er blevet overvejet i Fællesrepræsenta­ tionen; Forholdene krævede det med Nødvendighed, men dens Stilling her er ganske karakteristisk. Ved dens Stiftelse spil­ lede som ovenfor paapeget (se S. 30) de socialdemokratiske Bevægelser ingen Rolle, og hele dens første T id drejede sig saa at sige udelukkende 0111 Foranstaltninger til Arbejder­ standens Bedste; »den tekniske Undervisning, Lærlingesagen, de frivillige Svendeprøver, Understøttelse til rejsende Haand- værkssvende og Oprettelsen af Svendeherberger høre alle til denne Kategori«. Citatet er taget af den Erklæring, som Fællesrepræsentationen under 25 September 1883 afgav til Indenrigsministeriet angaaende de socialdemokratiske Forenin­ gers Andragende til det 0111 Fastsættelsen af en Normalarbejds­ dag. Fællesrepræsentationen udtalte sig bestemt imod det, og senere har den yderligere ved sit faglige Organisationsarbejde afgjort været ligesom Moderforeningen til »Dansk Arbejds­ giver- og Mesterforening«. Som udtalt i den nævnte Erklæ- C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 7