Fællesrepræsentationen_1879-1904

FRA TID EN FOR.

12

del, da blev det af Amtmanden dér sendt til Kommunal­ bestyrelserne i Amtets forskjellige Byer, og i Nykjøbing paa Falster bragte Kommunalbestyrelsen det videre til Byens Haand- værkerforening. Men denne Forening, der havde sendt meget ivrige Lavsvenner til »det bekjendte Næringslovsstormermøde« i Kjøbenhavn, holdt sig tilbage, og saa stiftedes den 23 F e ­ bruar 1863 ved Siden af Haandværkerforeningen en Industri­ forening, der ganske som »Industriforeningen i Kjøbenhavn« optog Enhver, der havde Interesse for Haandværk og Industri, uden Hensyn til hans Livsstilling. Og denne nye Forening trivedes efterhaanden godt. Dens første Formand var Byens Borgemester, dens anden Overlæreren ved Byens Katedralskole, men den tredje blev en Haandværker, og under ham skete det, at Industriforeningen uden at skifte Signaler i sig optog Haandværkerforeningens Medlemmer. Det udviklede sig saa- ledes i 18 7 1, og fra den T id bar Foreningen Navnet »Industri- og Haandværkerforening«. Det ministerielle Cirkulære kom ogsaa til Nakskov, og Haandværkerforeningen her var strax villig til at gjore, hvad den evnede. Den henvendte sig endog i den Anledning til C. V. Rimestad. Der synes imidlertid ikke at være kommet Noget ud heraf, og dog bar Sagen sin Frugt. Da der nogle Aar efter var Tale om, at Foreningen skulde have nye Love, besluttede man at » u d v id e Foreningen derhen, at den for Fremtiden blev en Haandværker- og Industriforening«, og fra Februar 1867 bar den dette rummeligere Navn. Den nye Bevægelse viser sig ogsaa deri, at der i Foraaret 1868 stiftes en Haandværker- og Industriforening i Rødby, to Industri­ foreninger i henholdsvis Maribo og Saxkjøbing, ja en Industri- og Arbejderforening i Nysted. I denne By var der, som ovenfor nævnt, en Haandværkerforening, men den gik i 1876 op i den nye Forening, der herefter kaldte sig Industri- og