Fællesrepræsentationen_1879-1904

FRA TIDEN FÖR. 15 for Lav. Noget saa Ukjendt som et Fællesmøde turde umu­ ligt finde Sted; hvad der skete, havde vakt Opsigt nok; og skjöndt en Deputation henvendte sig til Frederik V I, kom der Intet ud af Sagen. Der skulde andre Tider til, för saadanne Bevægelser kunde bære Frugt. Selv da man i Odense sidst i 1847 søgte at danne en »Industriforening for Fyns Stift«, blev det ikke til Noget. Som vi ovenfor have set, existerede der paa Fyn för 1857 kun een Forening af denne Art (s. S. 6), nemlig »Haandværker- og Industriforeningen i Assens« (18 5 3), som endda ikke blev af Varighed. Her ses bort fra Borger­ foreningerne i Svendborg ( 18 5 1) og Rudkjøbing (18 5 3). Bevægelsen begynder først ret, da »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« i 1856 og 1857 kalder til Vaaben. Odense vil ved denne Lejlighed være repræsenteret, og Resultatet heraf bliver i November 1857 Dannelsen af en Odense Haandværker- forening. Men en saadan Forening var for Byens (national­ liberale) Frihedsparti en reaktionær Forening, og saa danner det med Tanken om Odenses Højhedsret over Fyn i Novem ­ ber 1858 en »Fyns Stifts Industriforening«, der dog ikke kan hævde Højheden i større Grad, end at der i 1859 stiftes en »Forening til Industriens Fremme« i Nyborg, i 1860 en Haand- værkerforening i Bogense og i samme Aar en Industriforening i Svendborg. Herefter synes der paa Fyn Intet at gjøre for Indenrigsministeriets Cirkulære af 24 Januar 1862. O g dog sætter det ogsaa Frugt her. I Maj 1862 dannes en Haand­ værker- og Industriforening i Kjerteminde, og i November s. A. samles de to Foreninger i Odense til een med Navnet Indu­ stri- og Haandværkerforening. Senere kommer endnu en Borger- og Haandværkerforening i Ærøskjøbing (April 1867), en Borger- og Haandværkerforening i Nyborg (Avg. 1867) og en Industriforening i Faaborg (Novbr. 1867), ikke at tale om