Fællesrepræsentationen_1879-1904

FRA TIDEN FOR. 27 plin, de gamle Traditioner stod dem endnu i Blodet. De følte sig besværede af f. Ex. Lærlingeforholdenes Løshed. Der kom T v iv l op. Kunde de under disse Lorhold Oplærte virkelig blive gode Haandværkere? Da Haandværkerforeningen i Hobro i 1860 sendte et Brev til Haandværkerforeningen i Grenaa, nedsatte denne strax et Udvalg »til at udarbejde et Kopi til Svar« (!), ja alle Byens Haandværkere sammenkaldtes til et Møde, der udtalte sin »ubetingede Tilslutning« til de udtalte Anskuelser, der selvfølgelig vare et Suk over de ved Nærings­ loven fremkaldte løse Lorhold. Et saadant Suk er ogsaa den fra Kjøge i 1869 udgaaede Opfordring, der fører til Nedsæt­ telsen af Kjøbstadkommissionen. Og særlig ejendommeligt er det at se, hvorledes den i Prokurator Bjerrings (d. v. s. i de jyske Haandværkerforeningers) Adresse i 1848 udtalte gammel­ dags Lrygt for at komme i Lorbindelse med andre Penge end de ved deres eget tarvelige Arbejde tjente, vedblivende varer ved. I den nævnte Adresse hedder det: »Standen holder med Vished for, at det er en af de skjonneste Sider ved Haand- værksmandens Stilling, at Vexel-Makkeri og Penge-Svindel ere fremmede for ham; han har hverken Lyst eller Gave til at bevæge sig med Andres Midler paa svimlende Højder.« De ovenfor nævnte, virkelig store Resultater vare naaede ved at lægge Skilling til Skilling som Udbyttet af en Række med store Anstrengelser afholdte Basarer, Udstillinger og Lorestil- linger. Ikke faa Haandværkere kæmpede stadig en haard Kamp for det daglige Brød, levede fra Haanden til Munden uden endnu helt at forstaa, hvad den stedfundne Udvikling kunde bringe dem. Da Lormanden for Aarhus Haandværkerforening Snedkermester S. Ørum, der havde studeret de Schultze- Delitz’ske Sparekasser, i 1862 fremkom med Lorslag om at oprette en saadan Institution i Aarhus, vendte Haandværkerne dér sig imod det. De vilde ikke »ride paaVexler«, ikke hjæl-

Made with