Fællesrepræsentationen_1879-1904

STIFTENDE MØDER.

3 6

at fortælle, og saa understreger den endnu stærkt, at For­ eningen selvfølgelig havde sorget for, at der paa Mødet var et kjøbenhavnsk Flertal, hvad da ogsaa førte til, at en af de Delegerede fra Provinserne protesterede imod, at Mødets Beslut­ ninger kunde betragtes som tagne af Landets samlede Haandvær- kerstand. Kjøbenhavn og Kjøbstæderne var ikke ligelig repræ­ senterede, og »Morgenposten« ender .en Udtalelse om Mødet saa- ledes: »Vi ville nu se, hvad Kjøbstæderne ville sige til en saadan Benyttelse af dem til Formaal, der ikke kunne være deres, men synes at være et Forsøg paa at tage dem paa Slæbetov i Hovedstadens Kjølvand«. Selvfølgelig kom der dog ingen almindelig Udtalelse fra Provinserne. Men det tor nok antages, at der ikke har været Tilfredshed overalt med den kjøbenhavnske Forenings Fører­ skab. Allerede tidligere havde den en og anden Gang stødt an ved sin underlige Tilbageholdenhed, der næsten altid endte med at holde nede, med at afvise. Der var nu t. Ex. For­ holdet til Haandværkerforeningen i Hillerød, der indbød til Mødet paa Hillerød Gjæstgivergaarden »Stadt Copenhagen« den 30 September 1846. Den har næppe været glad over, at Foreningen i Kjøbenhavn istedenfor tre Delegerede sendte et B rev; den kunde Ingen faa til at rejse derned. Og de Ledende i Hillerød have sikkert heller ikke været tilfredse med, at det Udkast til en Adresse mod Landhaandværkernes Næringsfri­ hed, som Foreningen dér i Oktober s. A. forelagde Forenin­ gen i Kjøbenhavn, blev mødt med den Bemærkning, at det var unødvendigt, for ikke at sige farligt (jfr. ovfr. S. 7— 8). Og nu efter det store Møde i Kjøbenhavn. Ovenfor have vi hørt, at Haandværkerforeningen i Randers ikke vilde have med den kjøbenhavnske Haandværkerforenings videre Forslag at gjore, og i Nykjøbing paa Falster er man i 1858 alt andet end venlig stemt overfor den kjøbenhavnske Forenings ledende