Fællesrepræsentationen_1879-1904

STIFTENDE MØDER. 37 Sekretær Krigsraad' Lasenius Kramp. Her viser sig en Uvilje, der bliver af Varighed, og da Industri- og Haandværkerfor- eningen her (d. e. Kobbersmed Chr. Haagensen) i 1867 ud­ sender en Opfordring til at danne en Fællesforening, er det kun Kjøbstædernes Foreninger, der tænkes paa, Kjøbenhavn tages ikke med. Just paa denne T id begynder desuden den rivende Ud­ vikling i Kjøbenhavn, der baade forundrer og skræmmer. Den store By, der er större end alle Kjøbstæderne tilsammen, kommer til at staa som Noget for sig, som noget Fremmed­ artet, overfor hvis Forhold og Livsbetingelser man er ufor- staaende. Provinserne bör arbejde for sig. Da Lærlingefor­ eningen i 1877 holder Kongres i Odense, er der derfor af­ gjort Stemning for, at Provinsforeningerne ikke skulle slutte sig til den. Litograf Grönvald fra Svendborg, der staar som Ordfører for den sejrende Anskuelse, gjör gjældende, at Lær­ lingeforholdene ere godt ordnede mange Steder i Kjøbstæderne, just som det passer dér. Og da Dhrr. Garver Björn og Bagermester Stilling fra Randers i Juli 1878 ved deres Artikel i Jyllandsposten maner til Samling, er deres Tanke en jysk Centralforening, der skal følges af andre Centralforeninger i de andre Landsdele, men Kjøbenhavn nævne de ikke. Det er da ogsaa alene med Provinsforholdene for Oje, at Dhrr. have Ret, naar de betone, at der kun findes »enkelte« större Haandværkere og Industridrivende, der ikke føle Tidens T ryk . Desto större er derfor Overraskelsen, da Lotterimødet i Aalborg, der fulgte umiddelbart efter den nævnte Artikel, paa dette Punkt sætter ny Kurs. Her viser Adjunkt Bischof! sig, Randers-Adjunkten, der med saa stor Dygtighed havde ordnet de jyske Lotteriforhold og staaet som Formand for den be­ tydende Udstilling i Aarhus 1876. I Dhrr. Björns og Stillings Artikel er Maalet en central