Fællesrepræsentationen_1879-1904

STIFTENDE MØDER. 39 havde afventet det Ojeblik, da Formandsposten i Industri­ foreningen maatte tilfalde ham. For ham var Indbydelsen som et kraftigt »Avancer« for en kamplysten Kriger; den maatte absolut benyttes. I Bestyrelsens Møde den 2 1 September var der dog delte Meninger om, hvorvidt Indbydelsen burde modtages. Men saa fik Christensen Mødet gjort til en første Behandling. Og paa et nyt Møde, til hvilket han havde indbudt Haandværkerfor- eningens Formand, Snedkermester J. Cortsen, fik han Be­ myndigelse til at deltage i Diskussionen paa Mødet den 3 November i Horsens, efter at Snedkermester Cortsen havde meddelt, at hans Repræsentantskab havde vedtaget, at Haand- værkerforeningen ikke skulde sende nogen Delegeret, men at han med Beklagelse vilde se Foreningen urepræsenteret, naar Industriforeningen gav Møde. Og saa blev Resultatet, at de to Formænd begge rejste til Horsens og her Sondagen den 3 November 1878 paa Byens Raadhus mødtes med 91 Dele­ gerede fra det øvrige Land, hvis Forhandlinger, sikkert imod disses Forventning, endte med en Anmodning til Industrifor­ eningen i Kjøbenhavn om at optræde som Bevægelsens Leder. Mødet i Horsens minder ved sin Talrighed om Mødet i Kjøbenhavn 1856, men ellers ere de grundforskjellige. Hint Møde var Resultatet af en snever Betragtning, der holdt stift paa, at Haandværkersager kun vedkom Haandværkere. Uden at kunne styre med tilstrækkelig Intelligens holdt Lederne med stædig Ubøjelighed paa, at Haandværkerne skulde være sig selv nok. Offentligheden havde Intet med Mødet at skaffe, Pressen, hvis Vigtighed J. A. Hansen alt havde betonet i 1835, skulde holdes ude, og trods Smil og Spot blev det gjennemført. Men nu var Alt anderledes. Det var Artikler i Pressen, der havde givet Stødet til Mødet, Pressen havde den fuldeste Adgang til det, og det viste sig ogsaa snart, at endog