Fællesrepræsentationen_1879-1904

STIFTENDE MØDER. 4 7 fordi han nu havde troet det rigtigst at stemme og tale fol­ det til Kjøbenhavn bundne Formandskab. Sagen var simpelt­ hen, at der siden 1840 var gaaet 39 Aar og siden 1857 snart 22. Haandværket havde lært, at det gjaldt at følge med i Udviklingen. Betegnende er det saaledes, at der mellem de paa Mødet repræsenterede Foreninger var ikke mindre end ni Landhaandværkerforeninger, Kjøbstadforeningerne saa ikke længer kun Fjender i Kollegerne paa Landet, og ganske interessant er det, at den ene af Landhaandværkerforeningerne, Rougsø-Sønderhald Flerreders Haandværkerforening, var den ivrigste for, at Haandværkerstanden strax skulde have et sær­ ligt Organ, »i hvad det saa end kostede«. Sagen var endvidere den, at Alle havde en Følelse af, at nu maatte der ikke ventes længere med en samlet Optræden. I politisk Flenseende var den forunderlige provisoriske Tid be­ gyndt. Det var ikke godt at vide, hvorledes Alt vilde udvikle sig. Man burde af den Grund staa samlet, og det burde man ogsaa overfor Øjeblikkets uheldige økonomiske Forhold. De nedadgaaende Konjunkturer vakte mange gamle Ønsker, f. Ex. om en ordnet faglig Oplærelse, om Beskyttelse mod Mindre- aariges Fuskeri, om Afskaffelsen af Retten til at have flere o 7 Udsalg, hvad der kun gavnede de Kapitalstærke, og om Sikker­ hed for, at Handlende ikke fik Ret til at drive Haandværk, det var en af de Maader, Kapitalen holdt af at true Haand­ værket paa. Man ønskede kort sagt Næringsloven revideret paa en betryggende Maade. Da Bagermester Herman Stilling ved Centralmødets Begyndelse gjorde sig til Talsmand for, at Fællesrepræsentationen skulde kaldes »Fællesrepræsentationen for danske Haandværkere og Industridrivende«, motiverede han det ved at sige, at den skulde varetage Haandværkernes og de Industridrivendes personlige Interesser. I hans og Garver Björns ovenfor omtalte Artikel i Jyllandsposten stilles