Fællesrepræsentationen_1879-1904

52

25 a a r i k o r t o m rid s .

rede i Ju li 1889 blev den Mand Formand, som endnu be­ klæder Formandsposten i Fællesrepræsentationen, Fabrikant Axel Meyer. Der er herefter kun tre Formandsperioder at nævne i de forløbne 25 Aar, Rustmester Georg Christensens paa ikke fuldt fire Aar (18 7 9—83), Direktør (Etatsraad) Philip Schous paa noget over sex Aar ( 18 8 3— 89) og derefter Fabrikant Axel Meyers (fra 1889), der just i Aar har strakt sig over et halv­ anden Gang saa langt Tidsrum som de to tidligere tilsammen. Det er en stor Forskjel, og Forskjellen gaar dybere, saaledes som det bl. A. kan ses af de aflagte Aarsregnskaber. Efter dem falde de tilbagelagte 25 Aar i to ganske skarpt adskilte Perioder, mellem hvilke 1889 danner Skjellet. I den første Periodes Regnskaber har Fællesrepræsentationen som eneste Indtægt kun Foreningernes tarvelige Kontingent, 15 Øre pr. Medlem, i Aaret 1879-80 i Alt 2991 Kr., der i 1888-89 kun er steget til 3669 Kr. Men allerede Regnskabet for 189 1 har foruden et Medlemskontingent paa 4061 Kr. et Statstilskud paa 4000 Kr., hvorefter Indtægterne stadigt ere i Stigen, saa­ ledes at Budgettet for indeværende Aar (1904) balancerer paa ikke mindre end 34,665 Kr. Ved Siden af 6,600 Kr. i Med­ lemskontingent er der paa det opført 15,700 Kr. som Stats­ tilskud, hvoraf 7,500 Kr. som Bidrag til Afholdelsen af en Udstilling i Kjøbenhavn i Forbindelse med Aarets Jubilæums­ fest. Der er en synlig Forskjel mellem Regnskaberne. Efter dem staa Christensens og Philip Schous Formandsaar ganske paa samme Maade overfor Axel Meyers. De smaa Indtægter gaa fuldstændigt med til de Dagpenge og Rejsegodtgjorelser, der efter Lovene udbetales Bestyrelsens og Repræsentantskabets Medlemmer, samt til en saare billig Administration. Fælles­ repræsentationen havde intet eget Lokale. Den laante sig