Fællesrepræsentationen_1879-1904

25 a a r i k o r t om rid s . 55 det med Varme og Overbevisning, at Næringslovens og Told ­ lovens Revision ikke var det i dybeste Forstand Afgjorende. Den lovgivende Virksomhed kunde og skulde selvfølgelig træde hjælpende og støttende til, men hvad det kom an paa, var Haandværkerne selv, den Aand, der besjælede dem. De gamle Lavstanker skulde opstaa i ny Skikkelse i frivillige Fag­ sammenslutninger, der ved at optræde med Enighed og Energi skulde lede og beherske Haandværkets hele Udvikling. Hvad han saaledes gjorde gjældende, trængte dog ikke igjennem. Han mødte Velvilje og Imødekommenhed, men en voxende Understrom lagde i stadig stærkere Grad Vægten paa — Næringslovens Revision. Det Industrimøde, han i Henhold til Fællesrepræsentationens Love 1885 forestod i Odense, fik kun ringe Tilslutning, og hans ganske betydelige Arbejde for at vinde Sympati for en forberedende Behandling af Sporgsmaalet om Arbejdernes Alderdomsforsorgelse førte ikke til noget Resultat. Paa den anden Side var det ham ikke nok, at der f. Ex. gjennem Indenrigsministeriet i Oktober 1884 udfærdigedes nye Regulativer for Aflæggelsen af frivillige Svendeprøver væsentlig saaledes, som Fællesrepræsentationen havde ønsket dem, og at Justitsministeriet i December 1886 for de rejsende Svende, der vare Medlemmer af Fællesrepræ­ sentationens Rejseforeninger, hævede en gammel Bestemmelse, der havde indført Vandrebøger og disses Visering af Politiet. Saa trak han sig da i 1889 tilbage fra Fællesrepræsentationen efter dog først at have fremkaldt de ovenfor nævnte nye, friere Love, hvis Gjennemførelse under hans Efterfølger, Fa­ brikant Axel Meyer, er med til at danne Skjel i Fællesrepræ­ sentationens Udvikling. I de oprindelige fem Afdelinger havde Formændene skiftet ret hyppigt. I den kjøbenhavnske Afdeling havde der været tre, Rustmester G. Christensen, J* 1883, Tapetfabrikant S. Fraen-