Fællesrepræsentationen_1879-1904

2 5 AAR I KORT OMRIDS.

62

delens Verden blev efterhaanden videre udviklet. Kampen i 1893 mod de saa kaldte »Stores« var en forbigaaende Begiven­ hed, og i 1903 er »Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk« et virksomt Led i »De samvirkende B y ­ erhvervs-Organisationer«, der desuden bestaa af »Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation« og »De kjøbenhavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation«. Denne Sammenslutning, der er optraadt i Sporgsmaalet om Skattereformen, der har fremsat Forslag til en Reform i Avktionsvæsenet og har virket for Opstilling af dygtige Rigs­ dagskandidater, staar med afgjort Front mod alle yderligt gaaende Agrartendenser. O g interessant er det nu overfor den a f Agrarforeningens nyeste Præsident Godsejer Westenholz til Matrup repræsenterede Toldpolitik at se, at der under Fællesrepræsentationens Auspicier er fremvoxet et stort Indu­ striparti paa Landet. Der har været Landhaandværkerforenin- ger i Fællesrepræsentationen fra dens første Dage. Der var ni med ved dens Stiftelse, men af dem indmeldte kun fem sig, og i 1889 vare de fem kun voxede til tretten. Det er først der­ efter, at Bevægelsen har taget Væxt, og nu er Forholdet det, at af de 234 Foreninger, som Fællesrepræsentationen for Tiden tæller, ere 83 Landhaandværkerforeninger med rigtignok kun 5,932 Medlemmer; disse Foreninger ere gjennemgaaende smaa, men ville sikkert efterhaanden voxe stærkt i Antal. O g af lignende Interesse er det at være opmærksom paa, at Fælles­ repræsentationen samtidig har faaet Tilgang af en Række faglige Foreninger, baade lokale og almindelige, baade Lav og Centralforeninger. Det er Fagsammenslutningen, som Direktør Schou for­ ventningsfuld pegede paa, og som Fabrikant Meyer praktisk arbejdede for ved Fagmøderne i 1888, der herved banker paa. Ved Formandsskiftet i 1889 talte Fællesrepræsentationen 95