Fællesrepræsentationen_1879-1904

74

SOM LED I TID EN .

opfyldes. Det kunde først ske, da Fællesrepræsentationen havde naaet at faa en hertil sigtende Bevilling paa Finansloven (se ovfr. S. 66). Men saa blev der ogsaa taget fat med Kraft. De enkelte Foreninger, der ønskede Foredrag, maatte i For­ hold til deres Medlemsantal pr. Foredrag tilskyde, først 5, 10, 15 eller 20 Kr., senere 10, 15 , 20 eller 25 Kr., Resten toges fra Bevillingen, og saa blev der afholdt

i 891/92 95 Foredrag i 6 1 Foreninger af 10 i 892/93 148 » 7 i » - 16 l 893/94 154 84 » - 12 i 894/95. 145 85 » - 12 1 895/96 201 » 100 » - 16 1 896/97 200 » 1 1 4 ». - 14 1 897/98 182 » i n » - 1 1

Der blev spredt Oplysning og Kundskab i vide Kredse; til saavel store som smaa Foreninger kom der nye, bevægende Tanker. Og naar det sidste Aar viser en Nedgang i Fore­ dragenes Antal, er det ikke, fordi Fællesrepræsentationen blev træt, men fordi der maatte handles med Forsigtighed overfor en Strømning i Rigsdagen, der syntes ugunstig overfor en fortsat B e v illin g . Paa Finansloven for 1 blev den da ogsaa negtet. Men derfor opgav Fællesrepræsentationen ikke den godt begyndte Virksomhed. Den søgte og fik Bidrag fra den Reiersenske Fond, det Classenske Fideikommis og den Raben-Lewetzauske Fond, saaledes at den i Vinteren 18 98/99 drev det til, at der blev holdt 1 1 2 Foredrag i 95 Foreninger af 13 Foredragsholdere. Det viste sig imidlertid nu, at det Beløb, der istedenfor Bevillingen til Fællesrepræsentationen var indsat paa Finansloven til Foredragsforeninger af Nærings­ drivende eller Arbejdere i Provinserne, godt kunde komme de under Fællesrepræsentationen hørende Foreninger tilgode,