Fællesrepræsentationen_1879-1904

90

SLUTNING.

Mødet den næste Dag skulde blive forgjæves, men da kom just de Egenskaber frem, som senere helt have været Fælles­ repræsentationens, den udholdende Forhandlingsevne, og her var den Mand Fører, der som Formand for de jyske Lotterier havde fostret Tanken om en Centralforening. Nu bragte han den ogsaa over Skjæret, den var ved at strande paa. Skal nogen Enkelt nævnes som Fællesrepræsentationens Skaber, da maa det blive den altid takt- og anstandsfulde Adjunkt Bi- schoff fra Randers. Der var vexlet skarpe Ord angaaende Fordringen om Kjøbenhavns ubetingede Førerskab. Alle Forslag og Ændrings­ forslag laa slaaede ned, alle Broer vare kastede af, Mødet var sprængt i lidenskabelig Uoverensstemmelse. Kjøbenhavnerne havde sagt Farvel, og i den sene Aftentime sad Jyderne og Øboerne alene i et trist Oprør. Men da rejste Forhand­ lingsevnen sit brede Hoved. Et Ord fra Kjøbmand Calundann i Skive gav Stødet. Det blev grebet af Adjunkt Bischofl, hos hvem Vreden var ved at vige for Sorgen over, at Sam­ lingstanken skulde strande. Et nyt Forslag blev formet, og nu gik han trods den natlige Tim e over Gaden fra Raadhuset til Hotellet, hvor Rustmester Christensen blev truffen halv- paaklædt i Færd med at gaa tilsengs. Uden Hensyn hertil blev der forhandlet, og Resultatet blev, at den Halvpaaklædte fulgte med til Raadhuset, hvor en Overenskomst Kl. 2 om Natten under Hurraraab blev proklameret, den Overenskomst, som i det senere Sondagsmøde efter en kort Skinforhandling blev endelig vedtagen. Derefter blev A lt lagt tilrette for Sagens videre Gjennem- førelse paa det Møde i Kjøbenhavn, som nu skulde følge, og da der saaledes fra daværende Kancelliraad Dreyer i Odense blev fremsat et Forslag til Love, der ikke fa ld tiT ra ad med de nu ledende Tanker, vandt Bischoff ham for dem. Hans For