En eg vokser op - jens Villadsen

f

Det var i de Tider, da Amager endnu laa langt væk fra København, Landevejen løb frit mellem store Marker med Grøntsager, og der blev betalt Bompenge - 32 Øre for et Tospand og 16 Øre for en Enspænder. Fabriken kom i det hele til at koste smaa 100.000 Kroner. Foruden leopal var den indret- tet til at fremstille Tagpixtjære, Tagpixfarver, Løvepap og Sandtagpap. Straks voldte Fabrika- tionen af leopal en Del Bekymringer. Man kunde ikke give Materialet den rigtige Under- og Overflade, og det tyske Firma, der havde paataget sig at lede den tekniske Tilrettelæggelse, var ikke i Stand til at løse dette Problem. En Tid saa det hele ikke saa godt ud. Men saa tog Fabri- kens egne Folk fat, og de fandt en Udvej, saa man naaede frem til et Produkt, der var af bedre Kvalitet end den leopal, der tidligere var importeret. Aktieselskabet fik Kontorer paa Amagerbrogade Nr. 8 i to smaa Værelser. Personalet bestod af en Bogholder og en Kontordame foruden Fabriksbestyreren og en Bygningskonduktør til at passe Entrepriser med Tagtækning. Kontoret laa overfor Amagerbros Godsbanegaard, hvor man havde bygget et Skur for Varer til By-Ekspedition. Bogholderen maatte ogsaa passe Lageret ved Hjælp af en Arbejdsmand, der var ikke Raad til en Telefon til Skuret, saa al Ekspedition maatte ske i Løb. Direktør Villadsen passede foruden Rejserne rundt om i Landet ogsaa Korrespondancen paa sin Skrivemaskine. Der var ikke 8 Timers Arbejdsdag, Arbejdet sluttede, naar alt var i Orden om Aftenen, og paabegyndtes tidligt næste Dag. Den ny Fabriks Start svækkede selvfølgelig ikke Konkurrencen. Den blev tværtimod haardere, og der maatte sættes en efter Datidens Forhold omfattende Propaganda i Gang for at sikre Fore- tagendet. Omkostningerne var større end straks beregnet; man maatte kæmpe for Livet. Derfor saa det næsten ud som en Katastrofe for det nystiftede Selskab, da Verdenskrigen udbrød i 1914, og alting standsedes. — Ingen vidste, hvad der vilde ske. Personalet blev indkaldt til Militær- tjeneste. Der maatte over Hals og Hoved engageres midlertidig Hjælp, og en Dag i August fik Fabriken tilmed Besøg af en Ingeniørkaptajn, som meddelte, at Bygningen langs Jernbanen skulde fjernes, for at der kunde blive Plads til et Batteri; man fandt dog heldigvis en egnet Plads paa Marken ved Siden af. Kort efter mødte Politiet med en Beskyldning for Spionage. Vagtposter havde konstateret Lyssignaler, udsendt fra Fabrikens Vandtaarn, og der gik Rygter om, at Betonfundamenterne under Maskinhuset var maskerede Kanonstillinger. Det tog Tid at forklare, at Lyssignalerne stammede fra Genskæret af Ilden i Kedlerne, der kunde ses, naar Fyrdørene blev aabnet, og at Betonfundamenterne ganske vist var svære, men det skyldtes ude- lukkende Ønsket om at holde Grundvandets Tryk ude.

10

Made with FlippingBook Annual report