En eg vokser op - jens Villadsen

en selvstændig Fabrik for Icopal paa den anden Side af Sundet. Ganske vist forudsatte Medejer- skabet i Svenska Tagpixfabriken, at Jens Villadsens Fabriker ikke drev Tagpap-Fabrikation i Sve- rige, men denne Overenskomst blev ændret, saa man i 1915 kunde grundlægge Svenska Icopal- & Tagpixf abriken, og dermed skabtes en Mønsterindustri, der skulde blive Sveriges største Tag- papfabrik. Krigsaarene, som begyndte med en øjeblikkelig Lammelse af alt Initiativ, udvik- ledes til en Travlhedsperiode. Grunden i Tømmerup var allerede i 1915 for lille og maatte for- øges med tre Tdr. Land. Fabriken blev udvidet, der blev bygget Bestyrerbolig og de første Lej- ligheder til faste Arbejdere. Tilsyneladende havde dansk Industri i disse gyldne Aar uophørlig Medvind; men siden viste det sig, at netop denne Periode indeholdt et særligt Risikomoment, fordi man mange Steder over- vurderede Fremtidsudsigterne og fuldstændig lod sig forblinde af den øjeblikkelige Medbør, uden Tanker for at Vinden kunde slaa om og ændre alle trufne Dispositioner. Der skulde na- vigeres med større Agtpaagivenhed end nogensinde, idet den aktuelle Situation krævede en Pro- duktionsforøgelse for at tilfredsstille Efterspørgslen. Her stod man over for et Hensyn til Kun- derne, hvis Interesser ikke maatte tilsidesættes. Den industrielle Udvikling gennem de første Aar af forrige Verdenskrig var et af de vanskeligste Afsnit i dansk Erhvervslivs Historie, ikke mindst for Virksomheder, der som Jens Villadsens Fabriker allerede var inde i en naturlig Vækst og derfor skulde udvide sit Virkefelt. Henimod Slutningen af 1916 tegnede det til en ny Forsyningskrise for Raapap, og man kunde ikke længere være afhængige af de usikre Raapapleverancer. Der blev saa truffet en rask Beslutning, og Akts. Jens Villadsen vedtog at købe Fabriken A. B. Lagamill, Timsfors, for 1 Mil- lion Kroner. Alt syntes at være i den bedste Orden, men pludselig kom de svenske Myndigheder og erklærede, at Udlændinge ikke kunde faa Koncession paa Udnyttelsen af den Vandkraft, der var en Forudsætning for Fabrikens Drift. Man maatte derfor nøjes med en Kontrakt om Leve- rance af Raapap til de Fabriker, man havde i Gang. Naa, der blev nu ogsaa Brug for Kapital paa anden Maade. Paa det danske Marked var der dukket en Konkurrent op, idet den største Tagpapfabrik »Dortheasminde« ved Horsens var be- gyndt at fabrikere en tjærefri Tagpap, som den søgte at sætte op imod Icopal. Ejeren blev dog ked af Konkurrencens Tempo og tilbød Jens Villadsens Fabriker at købe Virksomheden. Det skete i Januar 1917. »Dortheasminde« var pudsigt nok startet samme Aar, som Jens Villadsen begyndte at lave Tagpixtjære, saa denne Del af Virksomheden jubilerer sammen med Hovedfa- briken. Paa »Dortheasminde« fabrikerede man et anerkendt Tagpapmærke, den sandfri Tjærepap »Herkules«, der var det mest solgte her i Landet. Denne Fabrikation fortsattes ogsaa efter Over- tagelsen lige til 1936, hvor Fabriken brændte. Med Genopbygningen blev »Dortheasminde« ind- rettet til Vejmaterialefabrik. Det er nu en Historie for sig, om hvilken vi først senere skal berette. 12

Made with FlippingBook Annual report