CommSkatterAfDeFasteEjendomme

110

fiiendoinme vinde i Værdi ved Forbindelsesmidlernes For­ bedring men deres Skatter samtidig blive af ringere reel Betydenked. Ligesom Skatterne som Følge deraf komme til at staae i et ringere Procentforhold til Eiendommenes større Værdi, eller Skattebyrden formindskes for Eierne, saa vil derved Uligheden i de faste Eiendommes Beskat­ ning voxe endnu mere, og stadigt flere og flere Eiendomme komme til at betale en i Forhold til deres Værdi lille Skattebyrde. Og paa den anden Side ville de indgaaende Skatteløb ikke kuiine dække Communens nominelt stegne Udgifter. Det, som vistnok ikke i den nærmeste Tid vil være tilraadeligt, kan da blive nødvendigt, nemlig at tye til Forhøielse af Skatterne paa de faste Eiendomme, men dertil vil da behøves et rigtigere Skattegrundlag end de, der nu haves. Commissionen maa derfor tilraade, at man forsøger at imødekomme Grundeierforeningernes Andragender, for- saavidt disse gaae ud paa en Omordning af Grundlagene for de faste Skatter her i Staden. Et enkelt Medlem har dog en i saa Henseende væsenlig afvigende Mening. H v a d de r da i a l t F a l d b ø r g j ø r e s . ber ikke Derimod kan Commissionen ikke tiltræde det Forslag. on g lsefffiros til Grund, som flere Gange fremtræder i disse Andragender, nemlig . at ligne de nuværende Eiendomsskatter paa Leieindtæg- ternes Beløb for hver Eiendom. For det første er det ikke saa let .at komme til Kundskab om Leiesummernes Størrelse. Der henvises vel til, at saadanne Oplysninger i Frederiksberg; Sogn fremskaffes ved de for at komme til Kundskab om de enkelte Familier eller Personer, der boe i Communen, omsendte Schemaer. Men det sees af disse Schemaer, at de ikkun angaae Leierne og at Opgivelserne saaledes kun agtes benyttede som et Bidrag til at bedømme Leiernes personlige Skatteevne. Om Eier- nes Indtægter af Eiendommene indeholde disse Schemaer intet, og det er det vanskeligste Punkt, baade fordi Eierne kunne have ondt nok ved, selv med den bedste Villie, at ad 2 .

leieafgiften