CommSkatterAfDeFasteEjendomme

120

forandres efter Stedet, og kun i Grundskatten indtræder Beliggenheden, som, hvorvel de i denne Henseende givne Bestemmelser ikke svare til de nuværende Forhold, dog endnu udøver nogen Indflydelse; man sammenligne saaledes Dronningensgade med Lille Kongensgade. Der­ imod ere de store Skatter, Bygningsafgift og Arealskat, eens, hvorsomhelst en Bygning ligger, forsaavidt den er forsynet med Vand, og da disse Skatter ere knyttede til Bygningernes Areal samt deres Fordeling mellem Forhuus og Sidehuus, ville 2 Eiendomme af samme Værdi men med forskjellig Omordning af Bygningerne svare forskjellig Skat. Deraf følger, at endog i samme Gade, hvor Grundene ere ansatte til samme Taxt. og hvor der er samme Grundskat og Brolægningskat, faae Eiendommene ikke samme pro Mille. Imidlertid viser Protocollen, at Variationerne i de enkelte Gader ikke ere store; der er i Reglen en Forskjel af 1 a 2 pro Mille, og er der en enkelt høiere iblandt dem, kan Grunden hyppig paavises. Denne Eensartethed lindes imidlertid kun for de indenbyes Eiendomme, thi i de udenbyes Qvarterer er der stor Forskjel. hvilket hidrører fra den før omtalte uforholdsmæssig lille Skat af Grun­ dene, hvorved bevirkes, at en lille og en stor Grund, der have ligestore Bygninger, betale paa det Nærmeste lige meget i Skat, medens deres Værdi er høist for­ skjellig. Beskatningens Forhold til Værdien paa de forskjel- lige Steder kan formeentlig bedst anskueliggjøres ved at tænke sig den samme Eiendom benllyttet til forskjellige Gader og paa hvert Sted beregne dens Skat, dens Værdi og Skattens pro Mille af Værdien. Til Exempel har jeg valgt en existerende Eiendom med 25 Alens Facade, 100 Alens Dybde, og med Bygninger, der ere assurerede for 4 6 , 1 0 0 Rd. Forholdet for denne Eien­ dom vil stille sig saaledes: