CommSkatterAfDeFasteEjendomme

68

ældet og ikke svarende til de Fordringer, der, saaledes som de communale Forhold have udviklet sig, kunne stilles til en retfærdig og for alle Grundeiere ligelig Basis. Arealskatten — sige de — er fornemmelig uret­ færdig og ubillig deri, at den hviler paa Arealet i Stedet for, at den burde hvile paa Indkomsten af Arealet, saaledes at den lille Leieindtægt burde svare en lille Arealskat og-den større Indkomst en større Skat. De ansee det derfor for ønskeligt, at Arealskatten ombyttes med en Indkomstskat af den Indtægt, som Grundeien- dommene bringe deres Eiere, dog kun deelviis, saaledes at f. Ex. Halvdelen ophæves og fremtidigen paalignes i og opkræves ved Indkomstskatten. Der fremhæves flere Ubilligheder ved Skattens Opkrævning, navnlig naar Lei- ligheder blive ledige eller Leien ikke betales. De for­ mene, at navnlig til Vandskatten og til Ligningsskatten bør alle Stadens Borgere bidrage efter deres Indkomst. Ogsaa fremhæves det, at der var Udsigt til Nedgang i Fattigskatten, naar Fattigvæsenets Gjæld til Finantserne og Nationalbanken formindskedes [Disse Gjældsposter viste sig iøvrigt ved Opgjørelsen den 31te. December 1860, naar dertil henregnes en Gjæld til Sparekassen af 55 ,0 0 0 Ed., at udgjøre ialt — 3 9 1 ,9 0 4 Ed., derunder dog Laanet til Ombygning af Vartou Hospital, dengang 9 8 ,0 0 0 Ed., til hvis Afbetaling Hospitalet selv yder Bidrag.] og at Grundeierne ved Indkomstskatten vilde erholde forøget Paalæg i deres Skatter. I Sammenligning med andre Indkomster vise sig Grundeiendommenes Indkomster meget stærkere beskattede, medens de ere udsatte for megen Eisiko. Idet de endvidere paaberaabe sig de daværende slette Conjuncturer for Eiendomspriser — slutte de med at foreslaae, at Fattigskatten bestem­ mes til Bygningsafgiftens oprindelige Beløb 1 '/3 Gang. V a n d sk a tte n ......................................................... 1 — Va L igningsskatten » y 6 — 2 V 2 Gang,