CommSkatterAfDeFasteEjendomme

90

ligge nær at indsee, at i en stor Stad kan Brolægnin­ gen kun i en ringere Grad siges at være nærmest til fQr de enkelte tilstødende Eieres Skyld, hvis Krav ofte kunne tilfredsttilles ved mindre kostbare Foranstalt­ ninger end de, der træffes. Fordeling efter Gadernes Brede bliver især uhensigtsmæssig, efterat der i saa Hen­ seende er indtraadt saa store Forskjelligheder, som f. Ex. imellem østergade og en bredere Gade i en af Stadens Ud­ kanter, og efterat de sanitaire Hensyn have faaet saa stor Indflydelse. Det lod sig derfor ikke forsvare i 1857 at udvide Brolægningsskatten til Forstæderne, men Commissionen finder det beklageligt, at det da forelig­ gende Forslag om at lade denne Skat gaae over til at være personlig, imod at en tilsvarende Byrde overtoges af Grundtaxten, ikke kunde trænge igjennem i Communal- bestyrelsen, og at endnu i 1861 den daværende iøvrigt med de communale Forhold saa nøie bekjendte og for de kjøbenhavnske communale Forholds, navnlig Skatte­ væsenets bedre Ordning saa virksomme Indenrigsminister vedblivende modsatte sig denne Skats Overførelse paa Grundtaxten og den Udjævning imellem de to Dele af Sta­ dens Grund, som derved vilde være indtraadt. En Om­ ordning af Beskatningsforholdene maa efter Commissionens ‘Formening nødvendigviis lede til at henlægge Brolæg­ ningsskattens Byrde til en anden Skattcbasis, og det jo mere Brolægningen udstrækkes til alle Dele af Stadens Grund. D. Bidrag til Brandudgifterne. Der var vel, før Brandloven af 1868 vedtoges, mange som stemte for at dække Brandvæsenets Udgifter ved Ligning paa de forskjellige Forsikringsselskaber baade for faste Eiendomme og for Løsøre, men der sy­ nes, efterat Sagen er afgjort derhen, at Udgifterne skulle bæres alene af de faste Eiendomme, der ogsaa tidligere bare dem, ikke at være Anledning til paany at optage