BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

38

INDENBYS KIRKEGAARDE

bedre blev det ikke, da den i 1711 paany toges i Brug som Pestkirke- gaard for Holmens Sogn. Efter den Tid blev den ikke mere benyttet som Begravelsesplads. I 1712 var der Tale om at anvende den til Losseplads, og nogle Aar senere siges det, at den brugtes til Ekser­ cerplads for Soldaterne. Paa en Del af Grunden blev indrettet en Planteskole for Træer og Torne til Voldens Fornødenhed. T r in i ta t i s Kirke blev paabegyndt af Kristian IV 1637, men blev først indviet 1656. Kirkegaarden var fra Begyndelsen af anlagt alt tor

Trinitatis Kirke og Kirkegaard 1757. 1 Rundetaarn og Kirkegaarden. 115 Bødkerlauget.

lille, og i 1671 maatte Kirken købe Stadens Avlsgaard i Springgade til Udvidelse af den.1) 1 1709 nedreves yderligere nogle Huse i Spring­ gade for at skaffe mere Plads til Kirkegaarden.2) —Paa den Best, som endnu er tilbage af Trinitatis gamle Kirkegaard, staar nu Mindes­ mærket for de to Digtere Ewald og Wessel. I 1640 fik K r i s t i a n s h a v n sin første Kirke, en uanselig Bygning af Træ, beliggende i Set. Annegade lige over for den nuværende. Den har formodentlig været omgivet af en lille Kirkegaard; men der var ogsaa Begravelsesplads paa det lige over for liggende Jordstykke, thi da Grunden til Vo r F r e l s e r s K irke ryddedes her i 1683, maatte de døde Ben først fjernes fra Gravene. Den nye Kirke toges i Brug 1696, og den fik som de andre Sognekirker sin egen »Urtegaard«. Til Fat-