BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE

54

»Først skal det strengeligen være hannem forbudet at holde Dob- bel og Drik, desligeste huse eller dølge Skarnsfolk og Uryggeløse i samme Kirkegaards Hus, ved sin Hals, men afstyre og straffe Udyd og Skalkhed det meste, han kan, eller give det tilkende for Øvrigheden«. Tidsler, Areller og andet unyttigt skal han »opdrage« og derimod plante Ask og Lind omkring Kirkegaarden. Port og Laage skal han holde lukket, naar Stadens Porte laases, »at der inde ikke skal skjules og foraarsages Synd og Ondskab, som desværre tilloin sket ei «. ) Da Uordenerne vedblev, fik Lavrids Bøssestøber paany Befaling til at tage sig af Kirkegaarden. En Dag, han var derude, og der faldt »en stor Slapsne og Begn«, traf han nogle Dannekvinder, som sagde til ham: »Gud have Lov, I have nu flyet Kirkegaarden vel, og vi vel be­ hager ham«. Og derpaa bad de ham, »at naar de skulde iølge de dødes Lig derud, at de da maatte faa et Hus at kunne staa i 1 ørre at høre Guds Ord og faa nogen Fortrøstning at gaa hjem med, fordi Præsten stod her ude og for stor Sne og Begn kunde ingen Fortrøstning give dem«. Dette gav Anledning til, at Lavrids Bøssestøber i 1566 fik op­ ført et Kapel af Bindingsværk ude paa Kirkegaarden. I Kristian IV.s Tid afløstes det af den Forstadskirke, der stod paa Kirkegaarden ind­ til Belejringen 1658, da den blev nedbrudt.") Kirkegaarden uden for Nørreport, som oprindelig kun havde været bestemt for Pestlig og senere benyttedes til Begravelsesplads loi hen­ rettede Forbrvdere, har formodentlig faaet et hyggeligere Pi æg, eftei at den var bleven Sognekirkegaard for Forstædernes Beboere. Alle­ rede i Lavrids Bøssestøbers Tid var det blevet paalagt Graverne at plante Aske- og Lindetræer omkring Kirkegaarden, og hundrede Aar senere var den blevet et yndet Udflugtssted for Hovedstadens Be­ boere. »Om Søndagen«, skriver Johan Monrad i sin Selvbiogiafi, »vai den fuld af Folk, saa Jorden var som skjult af dem, i det alle Folk, Mænd og Kvinder med deres Børn og Tjenestefolk gik ud af Kjøben- havn og satte sig over hele Kirkegaarden, som var fuld al stoie Linde­ træer, og fik Mad og lod hente fil sig af de omliggende Haver«. Denne Kirkegaard blev fuldstændig ødelagt i Belejringen, og da der efter 1660 anlagdes en ny Fattigkirkegaard uden for Nørreport, blev den lagt længere ud, i Nærheden af Acciseboden inden for Peb­ lingebroen. Forholdene her har ikke været bedre end paa Datidens andre Fattigkirkegaarde. Det hedder i 1668, »at Kulegraveren ladei Kulen staa aaben om Natten med Ligene, som der udi om Dagen ned­ sættes, saa at hver kan sætte ned, hvo de ville, under den Prætekst, saasom det skulde være fra de fattige. Og mest Ulempe har sin Ud­ spring deraf, at der er ingen Præst forordnet at have Tilsyn med Kulegraveren«.3)

Made with