BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE 59 Ogsaa et andet Minde fra Kampene 1807 har Kirkegaarden beva­ ret. Den 25. August holdtes den besat af Livjægerne, som her leverede en Fægtning med Englænderne. Paa en Gravsten findes indhugget en Indskrift om, at den blev beskadiget af Kuglerne.1) De første Jøder i København var af den tyske Nation, siden kom de portugisiske Jøder til og fik i 1715 deres egen Kirkegaard. Ved Midten af 18. Aarh. blev de to Kirkegaarde dog forenede; men For­ skellen imellem dem kan ses endnu, idet Gravstenene paa de portu­ gisiske Grave ligger fladt ned, medens de paa den tyske Kirkegaard staar oprejste. Ved Lov om Kirkernes Brug af 25. Marts 1872 blev der givet en­ hver Ret til at blive begravet paa sit Sogns Kirkegaard, selv om han ikke hører til Folkekirken. Denne Ret gælder altsaa ogsaa for Jøderne. Men den benyttes kun sjældent, og Jøderne har fremdeles deres egne Kirkegaarde. 2. ASS ISTENS K IRKEGAARD Tvunget af den haarde Nødvendighed havde Autoriteterne i 1711 gjort en Kraftanstrengelse og paa en Gang skaffet Byen 5 nye Begra­ velsespladser. Med dem hjalp man sig i en Aarrække; men de var smaa, de laa alle midt i tæt bebyggede Kvarterer, og inden et halvt Hundrede Aar var gaaet, var ogsaa de lige saa overfyldte som de gamle. Kravet om Udvidelser meldte sig atter; og for Myndighederne stod det nu klart, at der ingen anden Udvej var end at forlægge Kirke­ gaarden e helt uden for Byen. Det var Magistraten, som tog Initiativet til dette betydningsfulde Skridt. Den 2. Maj 1757 sendte den en Skrivelse til Kancelliet, hvori den paaviste Nødvendigheden af, at de gamle indenbys Assistens- kirkegaarde blev afskaffede og nye indrettede uden for Portene. Alle­ rede d.20. Maj kom Svaret: Kancelliet gav Planen sin fulde Tilslutning og pegede paa de Arealer, der laa paa begge Sider af Farimagsvejen, mellem Fæstningen og Søerne, som en passende Plads til Anlæg al nye Kirkegaarde. Magistraten var dog fremsynet nok til ikke at blive staaende ved dette Tilbud. Den foretrak at gøre Skridtet fuldt ud og lægge de nye Kirkegaarde helt uden for Søerne. Den tilbød hertil at skænke og ind­ hegne det fornødne Areal paa den nærmest liggende Del af Nøi lefæl­ led, der hidtil havde været anvendt til Tobaksplantning og Græsning, imod at Kirkerne selv bekostede den fremtidige Vedligeholdelse, og at Byen fik overdraget de Assistenskirkegaarde inde i Byen, som den ikke i Forvejen var Ejer af. Og paa dette Grundlag gik Sagen i Oiden.