BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE 65 for el Tidsrum af 20 Aar, og det var paa høje Tid. Pladsmanglen var bleven saa stor, at en Del af den nye Kirkegaardsjord maatte tages i Brug allerede i 1804, inden Anlæget endnu var færdigt. Denne saa- kaldte In t e r im sk i rk eg a a rd bestod af en 60 Alen bred Jordstrim­ mel beliggende nærmest op til de gamle Kirkegaarde. Da Planerne om den nye Kirkegaards Anlæg blev drøftede, frem­ kom to forskellige, hvert for sig saare karakteristiske Forslag. Det ene skyldes Lægen og Arkitekten Professor Jens Bang, det andet Stadskonduktør Bawert. Man ser i dem to Tidsaldre brydes: Klassi­ cismen mod Bomantiken, den franske Havekunst mod den engelske. Efter Professor Bawe r t s Forslag skulde Kirkegaarden inddeles i firkantede Stykker, adskilte ved lange, snorlige Alleer, en for hver af de i Muren anbragte Porte. Alleerne skulde beplantes paa begge Sider med højstammede Træer, helst Ypern, med 12 Alens Mellemrum. No­ gen yderligere Beplantning maatte ikke tillades, og Gangene skulde, for at spare paa Pladsen, være saa faa som muligt. Til denne nøgterne Plan danner Jen s Bangs Forslag den skarpe- ste Modsætning. Og medens Bawert nøjes med nogle saglige Oplysnin­ ger fil sin Tegning, fører Jens Bang Forsvaret for sit Projekt med Vel­ talenhed og Varme: »I Anledning af Assistens Kirkegaards Udvidelse og Indretning mener jeg, at man maa tillige have Hensyn til det skønne og saa meget muligt undgaa det skrækkende og skumle. Døden er en Over­ gang til et bedre Liv. Den bør derfor ikke forestilles ved Benrade, Dødningehoveder, Gravhøje og slige gysende Tegn, hvorved Sindet nedtrykkes, Sorrig og Bedrøvelse forøges, Mod og Tapperhed tabes. Hvo som kender Sjælens Virkning paa Legemet, maa let kunne vide, at Legemet svækkes ved Sorrig. De dødes Hvilested maatte snarere gøres saa skønt og behageligt som muligt, samt den vrange Fordom om de mørke Billeder paa Døden udryddes. —Det skønneste, vi kan forestille os, er en Have, anlagt med krumme Gange, som mere for- nøjer Øjet end de lige og lange, der trætter og keder. Jorden maa være jævn, uden Gravhøje, der som oftest nedtrædes eller sammen­ falde, saaledes som paa nærværende Assistenskirkegaard«. Træer og Buske kan plantes efter Anvisning, og langs Kirkegaardsmuren kan opføres Mausoleer.1) Over dette Forslag lod Magistraten indhente forskellige Udtalelser; men den eneste, der sluttede sig til det, var Stadsbygmester Meyn. Han finder, at Anlæget vil blive meget smagfuldt og komme til at ligne en Have. »At ingen Gravsteder anlægges finder jeg meget skønt, og de krumme Gange er altid skønnere end de lige«. At anbringe Fa­ miliekapeller langs Muren synes ham en overmaade god Idé; disse