BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

84

VESTRE KIRKEGAARD

Stykke Jord, for i Forbindelse med et Areal, som Kommunen afgav uden Vederlag, at fremskaffe en nærmere og bekvemmere Vej til Kirkegaarden end Vejen forbi Bakkegaarden og over Broen ved Bryg­ geriet Carlsberg. Derved tilvejebragtes den direkte Adgangsvej fra Enghavevej til Kirkegaarden. f i l at begynde med blev kun ca. 2*/2Td. Land af Arealet taget ind til Kirkegaard; den øvrige Del blev bortforpagtet. Det til Kirkegaard indtagne Stykke blev i Løbet af Sommeren 1870 omgivet af et Hegn, der bestod af Træstolper, hvorpaa var slaaet to Bækker almindelige Lægter. Ved Indgangen blev anbragt en Stakitlaage, som man havde købt brugt. En lille Kapelbygning blev opført at Træ med Murstens- sokkel; den indeholdt et ret stort Ligrum, en betydelig mindre Kapel­ sal, og to smaa Bum, et til Kontor for Graveren og et til Folkestue og Materialrum. Det var saaledes under ret primitive Forhold, den før­ ste Del af Kirkegaarden blev taget i Brug. Indvielsen fandt Sted d. 2. Novembe r 1 8 70 og foretoges af Stiftsprovst B othe . Samtidig fandt den første Begravelse Sted; det var et Ladegaardslem, hvem ingen Paarørende fulgte til Graven, men som dog fik en festlig Begravelse under Overværelse af en repræsentativ Forsamling, og paa hvis Grav der blev sat en Mindesten, som vil blive fredet saa længe Kirkegaar- den bestaar, ganske vist ikke med den Afdødes Navn, - han er, som Tusinder andre derude, navnløs for Efterverdenen —, men som blev sat til Minde om, at i dette Gravsted —Litra A, Linie 1, Nr. 1 - blev det første Lig jordet paa Vestre Kirkegaard d. 2. November 1870. I de første Äar blev Vestre Kirkegaard udelukkende brugt til Be­ gravelser i Frijord og disse tog endda snart stærkt af, saaledes at det efterhaanden næsten kun blev Begravelser fra Hospitalerne, som fore­ toges der. Grunden hertil var dels Kirkegaardens Beliggenhed langt fra Byen paa en højtliggende, aaben og forblæst Mark, endnu uden Læ og uden Trævækst, dels de meget daarlige Adgangsforhold. Den egentlige Adgang til Kirkegaarden var ad Enghavevej, men denne var kun nogenlunde farbar dertil hvor nu Folkets Hus ligger. Udefter be­ stod Vejen af opkørte Hjulspor, uden Gangsti eller Vejbeplantning, og i daarligt Føre gik man bedre inde paa Marken eller paa Volddiget. De færreste fulgte dog denne Vej, det var nærmest kun dem, der skulde følge efter Ligvognen. De fleste skød Genvej indover Markerne fra Enghavevej eller Vesterfælledvej op over Sandgravene til Lille­ lodsvejen og ad denne hen til Kirkegaardens Indgang. I Borgerrepræsentationens Møde d. 3. April 1872 blev der nedsat et Udvalg, bestaaende af Arkitekt, Etatsraad M eldahl , Konferens- raad M ollerup og Overretsprokurator H erfo rth , til at fremkomme med Forslag til en samlet Plan for det nye Kirkegaardsanlæg ved