NicolaiEigtved_1924

119

Mursten. Men efterhaanden begyndte der at gjøre sig en vis Stemning gjældende imodEigtveds Plan, bl.a. fordi man fandt, at Indgangen til Kirken ikke va r imponerende nok, den va r for lille og for lav til et Guds Hus, og Kongen øn­ skede desuden nu, at Kirken i Stedet for at beklædes med Sandsten, skulde beklædes helt med norsk Marmor. Men dette maatte ogsaa forøge Bekostningen, — efter Hof Sten­ hugger Fortlings Overslag til henved det dobbelte, nemlig til 4 6 5 .8 14 Rdlr. Allerede i 1 7 5 1 bleve Eigtveds Tegninger sendte til Paris til Bedømmelse dér a f en sagkyndig, og Franskmanden V a rin udkastede selv en Tegning, som dog efter Bestemmelsen her hjemmefra skulde holdes efter den en Gang lagte og ved Forarbejderne nødvendiggjorte Grundplan. E igtved trak sig ikke fornærmet tilbage, men udtalte loyalt sin Tilslutning til Varins Ideer, scm han »vil­ de benytte til Kirkens Forskønnelse«, og det blev da beslut­ tet, at han, saasnart hans Arbejder paa de kongelige B y g ­ ninger tillod det, sely skulde tage til Paris og nøjere dér studere den nye mere klassiske Retning i Arkitekturen for derefter at faa det smukkeste og mest tidssvarende Udkast forfærdiget, og det kunde forhaabentlig ske i den kommen­ de Sommer. Men Rejsen kom aldrig til Udførelse, hans Tid tillod det ikke; derimod udarbejdede han flere nye Tegnin­ ger til Kirken, i hvilke han lempede sig efter den udtalte Kritik og den nye Mode, idet han dog stadig fastholdt Ho­ vedmotivet, Rotunden med de 2 Sidetaarne. Den sidste a f hans Tegninger opnaaede da ogsaa, 6/ 3 17 5 4 , Kongens A p ­ probation, men en Maaned efter bortrev Døden ham. E fte r hans Død arbejdede som bekjendt først Thura og Anthon, senere, fra 17 5 6 , den indkaldte Franskmand, du Jardin , vi­ dere paa Opførelsen — med Bibeholdelse a f selve Eigtveds Rotunde — , men det gik kun smaat fremad, og i 17 7 0 stand

Made with