NicolaiEigtved_1924

57 forstaaelig t, at han v a r vred over denne Sendrægtighed, saa han lod Commissionen tilsk rive Hausser et skarpt B rev, fordi han havde ladet den bedste A a rstid gaa ubenyttet hen, og et P aalæ g om øjeblikkelig at begynde paa Opførelsen. Endelig va re Ridebanens nordlige Buegange, et halvt A a r efter, at de va re opførte, allerede saa forfaldne, saa Hvæl­ vingerne truede med at sty rte ned. De 2 Hof Bygmestre, som nu fik Ordre til at udtale sig om, hvorledes en Istand­ sættelse h e ra f skulde foretages, kom snart til det Resultat, at A a rsagen til Hvæ lvingernes slette T ilstand navn lig laa i, at Forank ringern e ikke havde været behørige, og at B u ­ erne va re bievne opførte i Hast og i fu g tig t V e jr ; der v a r intet andet for, end at de maatte tages helt ned og paa ny igjen sættes op. E ft e r Kongens Ordre udførte da Eigtved i det følgende A a r den nødvendige Istandsættelse, ved h v il­ ken Lejlighed han iøvrig t bragte norsk Marmor og gul- landsk Sandsten til Anvendelse i Stedet fo r de tidligere Mursten — ganske i Lighed med, hvad han havde gjennem- fø rt paa Ridebanens sydlige Bygn inge r.40) Der fo re ligg e r intet om, at E ig tved skulde have pustet til Ilden hos Kongen i hans mindre T ilfredshed med Haus­ ser og b id raget til at fa a ham fjæ rnet. Det vilde ikke svare til det Ind tryk , man har a f Hof Bygmesteren, som vel v a r æ rgj æ rrig, men som havde en redelig og retskaffen K a rak ­ ter, — men en Impuls udefra har iøvrig t vist heller ikke været nødvendig, fo r at Kongen skulde fatte sin Beslutning. A t han ikke fo r længe siden havde foretaget en Æ nd ring i Overledelsen a f Slottets Bygn ing, har sikkert kun ha ft sin A a rs a g i et personligt Hensyn til Hausser, som g jø r Kongens gode H jæ rte og retfæ rdige Sind Æ re . Hausser v a r en gammel, veltjen t O fficer, der paa sit Omraade hav­ de vist megen Dygtighed, men som ikke magtede den fore