NicolaiEigtved_1924

79 rummeligere anlagt«. Sam tidig ansøgte han om en Fo r­ øgelse a f det aarlige Fond til Akademiet, navnlig om en Forhøjelse a f Gagerne til de forskjellige In fo rm ato rer paa Grund a f de nye Forhold i Charlottenborg, »hvor der nu er 6 Logementer i B rug imod tidligere 3«, og hans Forslag vandt fu ld t ud Kongens Bifald. I Begyndelsen a f dette Aar, 1754, udarbejdede han og fik samtlige Professorers Un­ de rsk rift paa »S ta tu te r fo r et Maler-, Billedhugger- og Bygnings Akademi«, som ogsaa fik Kongens Undersk rift 31/ 3>ko rt Tid fø r E igtved døde. Men allerede paa dette Tids­ punk t va r hans Indflydelse i Akademiet forbi, og den Mand, der i hans Sted tog Ledelsen i sin Haand, og som gav Aka­ demiet nye S ta tu te r, var Repræsentanten for den nye, franske Mode, den, der paabød de mere rene, enkle Linier og fordømte Rococoens Snirkler og Vridninger, en Mode, fo r hvilken endog Danmarks Konge saa vel som andre Lan­ des Souverainer nu m aatte bøje sig. Det var F ranskm an ­ den Jacques Francois Joseph Saly, der i Oktober 1753 va r ankommet til Kjøbenhavn fo r a t forfæ rdige Ry tterstatuen a f F rederik V paa Amalienborg Plads. Han fik s trax Sæde som Professor ved Akademiet og blev introduceret her af Overhofmarskallen, Greve A. G. Moltke. Den paafølgende Dag, den 3% 1754, indfandt Kongen sig med et sto rt Følge for a t tage de nye Lokaler i Øjesyn. Nedenfor Palæets Trappe blev Majestæten modtaget a f den samlede D irek­ tion, blandt hvilken ogsaa Eigtved befandt s ig ; men denne holdt ikke Festtalen for Kongen, — det gjorde Pilo. Det va r ogsaa den sidste Gang, Eigtved indfand t sig ved Aka­ demiets Møder, — kort efter døde han. Men allerede inden han v a r død, havde Saly i et Møde, hvor han fungerede som D irektør, frem lag t sine Tanker om Akademiets Fuld­ endelse og Fremgang i et Forslag til en Fundats, der i