NicolaiEigtved_1924

95 disse i Pension »maa ei nogen K reditor enten ved Indførsel eller i and re M aaaer tilvende sig«.63) Fo r sine undergivne va r Eigtved en god Mand og g jo r­ de sit til a t befordre dem og forbedre deres Kaar. Der fore­ ligger mange Exempler herpaa gj ennem hans Indstillinger, — kun et enkelt a f dem skal her anføres, dels fordi det viser, a t han ikke va r bange fo r a t komme igjen, selv om Kongen én Gang havde afslaaet hans Bøn, dels fordi vi her finde en personlig Udtalelse a f Kongen om ham. I et a f sine Breve til Schulin fo rtæ ller Kongen: » A t Captejn Egtved in te resse re r sig saa meget for G artner Brun i Skan­ derborg, kommer vel af, a t han gj erne vil forskaffe ham et T illæg ; han h a r foreslaaet os det flere Gange, men vi anse dette fo r en ny Belastning a f vort Chatol og h a r allerede afslaaet det et P a r Gange. N aa r Hof Bygmesteren engang bliver fæ rd ig (med Christiansborg Slot) indse vi ikke, hvorfor Captein Egtved ei alene kan besørge alt ved Col- ding og Skanderborg. A t han er en duelig Tegner, have vi set a f hans Tegning over Skanderborg «64) Sin Konges og Kongehusets Velvillie bevarede han til det sidste. Der findes kun en eneste Gang en M ishagsyt­ ring a f Kongen imod ham, det va r e fte r a t Overledelsen a f Residens Slottets Færdigopførelse var overdraget ham, da synes hans Selvstændighedsfølelse a t være voxet noget mere, end en Enevoldskonge kunde tillade. Han havde sam­ men med M aterialforvalteren, Dajon, uden fø rst a t ind­ hente Kongens Tilladelse, kjøbt 2 Materialheste til Brug ved Slottets Bygning, fo r 38 Rdlr. I den Anledning hentede han sig en Reprimande a f Kongen, som sagde, a t han vel fo r denne ene Gang vilde betale Hestene, men tilholdt ham ikke oftere a t gjøre sligt uden fø rst a t spørge om Lov.65) —