591953338

Havnens økonomiske Forhold. Som selvejende Institution har Havnen sine egne Finanser. I 1928 udviste Driftsregnskabet Indtægter paa c. 5,6 Miil. Kr., heraf Vare­ afgifter c. 2,5 Mili., Fartøjsafgifter c. 1,1 Mili., Andel i Frihavnens Driftsoverskud c. 0,65 Mili., Lejeindtægter af faste Ejendomme c. 0,8 Mili. og Renteindtægt 0,4 Miil. Kr., medens Udgifterne beløb sig til c. 3 Miil. Kr., hvoraf c. 1,3 Mili. Kr. er Forrentning af Gæld, c. 0,44 Mili. Lønninger og Pensioner, og Resten Udgif­ ter til Havnens Drift og Vedligeholdelse. Foruden disse Udgifter kommer ordi­ nære Afskrivninger, Henlæggelse til ekstraordinære Arbejder c. 0,6 Miil., saalcdes at Driftsoverskuddet beløb sig til c. 2 Miil. Kr., men i ovenstaaende Udgifter er ikke medregnet c. 1,2 Miil. Kr. som Afdrag paa Havnevæsenets Gæld. Værdierne af Havnens Aktiver (Ejendomme, Anlæg, Kapital) udgjorde i Status c. 64 Mili. Kr., og dens Laan beløb sig til c. 25 Miil. Kr. Tilsyn med Broer og Bolværker. Ved kgl. Reskr. af 22/7 1756 nedsattes den endnu bestaaende Bro- og Bolværksbesigtigelseskommission i Anl. af, at Holmens Bros Klapper styrtede ned under Livgardens Passage, hvorved 3 Gardere og 4 Heste omkom, og paa Grund af Bolværkernes slette Forfatning. Besigtigelsen skal foretages aarlig straks efter Michaeli Dagen. 1 Henh. til kgl. Forordn, af 18/< 1744 og kgl. Reskr. af 2% 1768 fører Havne­ væsenet Tilsyn med private Bolværker, og vægrer en Bolværksejer sig ved at efterkomme Havnevæsenets Paabud, udføres Reparationen af Havnev. paa Ejerens Regning med Panteret i dennes Ejendom som for offentlige Skatter. III. Havnens Besejling og Udnyttelse. Indretninger fo r Sejladsen. Til Ledelse af Sejladsen i Mørke er der i Havnen 36 Fyr, som med en enkelt Undtagelse er elektriske, nogle af dem karakteriseres ved periodiske Formørkelser. L yd sign a ler. Ved Indsejlingen mod N. fungerer paa det søndre Hoved en elektrisk Sirene i Taage og Snetykning. Paa Knippels­ bro og Langebro findes ligeledes elektriske Sirener til Faresignaler, hvis umiddel­ bart før en Gennemsejling Maskineriet skulde svigte. Paa den gamle Kran paa Or- logsværftet hejses Stormsignaler, og Tidssignal vises Kl. 1 Efterm. ved Fald af en Kugle paa en Mast paa Frihavnens Silopakhus. Skibe ved Bøjer i Yderhavnen og ved Havnens Kajer kan forsynes med T elefon i Forbindelse med Byens Central. Pramme til Modtagelse af Aske og Affald fra Skibe i Havnen og af Ballast hen­ lægges af Havnevæsenet mod Betaling efter bestemte Takster. Fersk Vand er­ holdes fra Vandbaad eller i Frihavnen fra Paafyldningshaner ved Kaj. L od ser lodser overalt i Havnen og i Sundet til udenfor danske og svenske Havne. Mellem de nordre Bølgebrydere og Middelgrundsfortet er stationeret en Lodsdamper. Ved Strandegaard er der Lods, som tilkaldes til at lodse gennem Kalveboderne. Som tidligere nævnt har Havnen saa godt som ingen Tidevand, men under stormende Vejrforhold stiger Vandet med Vestenvind og falder med Østenvind, rettende sig efter Vandstanden i Vesterhavet. Over */ j m Højvande og under Vs m Lavvande indtræffer faa Gange om Aaret. Som Maksimum-Højvande er observeret -j- 1,57 m og som laveste Vandstand 1,15 m. Havneafgifterne, hvis Takster med Aars Mellemrum ændres efter Havnens økonomiske Tarv, deler sig i Afgifter af Fartøjer og af Varer indførte søværts fra Udlandet. F a r tø jsa fg ifte r n e , sidst ændrede Juli 1926, er dels en Besejlings­ afgift, Afgift A = 15 Øre pr. Ton af Fartøjets Nelto-Registertonnage og dels Afgiften