591953338

Handel, hvilket naturligt medførte Forbedringer af Havneanlægene. Udvidelserne gik i Retning af Opfyldninger paa Fladvandet langs Havnens Sider, hvorved de tidligere Strandgader rykkede tilbage for nye Strandgader, og samtidig rykkede Bolværkerne nærmere ud mod Havnens Dyb. 1 1461 nævnes for første Gang Bolværker langs Strandgrundene. Skibene bestod i Middelalderen foruden af Sildebaade og Færgebaade af de smaa enmastede Byrdinger og Skuder paa højest en Snes Læster. Paa Erik af Pommerns Tid (1412-39) begyndte Skibene at tage til i Størrelse, og de 3-mastede Kraveler blev

Af H. U. Ramsing efter Grundundersøgelser i Terrænet og ældre Kort.

siden hyppige Gæster i Farvandene, saavel i fredeligt som i krigerisk Ærinde. Disse store Fartøjer kunde ikke søge ind i den lavvandede indre Havn, men maatte ankre op i det dybe Løb i Læ af Revshalegrunden og navnlig i den saa- kaldte Grønnegaards Havn, der laa syd for Færgegaarden af samme Navn paa Holmen Revshalen. Færgefarten hertil udgik sædvanlig fra en Anlægsbro paa Slotsholmen „Amagerbro". Det Opsving, som Byen tog under Chr. III, viste sig ogsaa i Havnen. Kongen skænkede Byen en Ladeplads og en Bradebænk paa Skarnholmen lige overfor GI. Strand og Grønnegaards Havn til Vinterlejehavn samt for Menigmand en Ladeplads paa den 1543 opfyldte Grund mellem Bremerholm og Byen, omtrent hvor nu Boldhusgade findes. Ladepladsen blev dog snart efter udlagt til Byggegrunde. I Frederik II’s Tid tog Borgerskabet mere og mere Del i Skibsfarten, og flere