S_DetGamleKøbenhavn

lig lagt sig et Kompleks af baade Love og Vaner til. At „gøre Co r s o “ er den klassiske Form for promenerende Selskabsliv. Som Navnet antyder, blev den skabt i Syden, hvor den oplevede sin Glansperiode i det 17. og det 18. Aarhundrede, fortsat tri­ vedes gennem det 19. og endnu ikke er opgivet. I Barokkens og Rokokoens aristokratiske Periode foregik Corso’en til Vogns. Men med Borgerlighedens Vækst i anden Halvdel af 1700-Tal- let blev Fodgængernes Antal stedse større. Det siger sig selv, at Corso og Promenade fra første Færd udvalgte sig særlig yn­ dede og elegante Hovedgader som Skueplads. Fine Butiker sti­ mulerer den slentrende Selskabelighed og en mondæn Fæl­ lestone binder den sammen inden for fikserede Tidspunkter. De tunge Vognes Parade i Roms Cor s o , Hovedaaren fra Piazza del Popolo til Piazza Venezia, og Strøgturen i København fra Kongens Nytorv til Raadhuspladsen er Fænomener paa for­ skelligt Plan, men i samme Linie. Imidlertid — Promenader i slige befærdede Gader begun- stiges jo ikke af den friske Luft. Corso og Promenade strækker sig længere ud. De fleste Storbyer i gamle Dage var tillige Fæstninger, rammede ind af bastionære Værker med høje og brede Volde. Disse pragtfulde Anlæg, tit af meget betydeligt Omfang, blev efterhaanden taget til Indtægt af dét kørende og spadserende Selskabsliv. Bedre Scene var ikke tænkelig. Man var paa een Gang uden for de kvalmfulde Mure og dog indpas­ sede i en stor arkitektonisk Orden; man fik en Portion Natur tilskaaret. Mennesker gik i lovfaste Rum mellem klare Flader og dog med en blaa Himmel over sig. Den „dækkede Vej“ i Ly af en Voldskraaning var et Interiør, et vældigt Galleri i dét Grønne. Folk befandt sig godt i denne svale og strenge og rene