S_DetGamleKøbenhavn

Tivoli. I mange store Søstæder har Corso’en fra gammel Tid været henlagt til Havnens Omraade. Det gælder f. Eks. Napoli, hvor Promenaderne strakte sig langs Kajerne og kulminerede paa M o l o’en. Den Dag i Dag holder Feriegæsterne i vore Fiskerlejer deres faste „Corso“ ved Solnedgangstid paa Havne­ pladsen. Man kalder det „Moletur“, man ser, ses, smaasnakker, altid i samme Rytme og ved samme Klokkeslet. Promenadens Selskabelighed er principielt ganske af samme Art som den, der udfoldede sig hen ved „Ave Maria“ paa Milanos Glacis, paa Napolis M o 1o og paa Trefoldighedsbroen over Arnofloden i Firenze. Og Langelinie opfylder sin Mission til Fuldkommen­ hed. De Spadserende er i Byen og nyder et Prospekt ud over dens Grænser. Frihavnsmolen er en sluttet Bane, et monu­ mentalt Podium under en glidende Strøm af Figurer. Pak­ husene staar lige saa rolige og smukke som de høje Paladsers Blokke nede ved Genovas Havn. Det elskelige Tivoli nedlader jo sin Herkomst fra Prome­ naden paa Volden. Rigtignok en Vold, der ikke var Fæstning mere. Men sin egentlige Karakter har Etablissementet arvet fra den engelske og franske Forlystelseshave, saadanne Steder som V a u x h a ' l l og R a n e l a g h G a r d e n i London, Gen­ rens Veteraner, og talrige Anlæg i Paris, der blomstrede i Aar- tieme omkring 1800 ( T i v o l i i Rue de Clichy, P a p h o s paa Boulevard du Temple, F r a s c a t i paa Hjørnet af Rue de Ri- chelieu og Boulevard Montmartre). Gæsterne i disse muntre og yndefulde Haver nøjedes ikke med at underholde sig selv, de blev rigeligt beskæftiget ved Nydelsen af Dans, Musik, Teater og Gøgl, Mad og Drikke, Ildfester og allehaande male­ riske Arrangementer. Man kan tale om offentlige romantiske 127