S_DetGamleKøbenhavn

Sten for Sten, klappet paa Pudsen, skrabet i Fugerne, maalt Stenstørrelser og Skiftehøjder — kort sagt: „skilt Kirken ad“ i Haab om at kunne sætte den sammen igen bagefter. Vi var ikke meget imponerede af det Gudshus. „Det er jo et Skravl“, sagde Chefen, „kun til fem Øre i Fattigblokken“ — og gik saa til Middag med sit Følge. Om Aftenen sent spadserede vi Tur veltilfredse og stille i Sindet — Bygningen var indpakket —, kom saa ind paa Kirkegaarden, og hvor mægtig var nu ikke den lille Landsbykirke! Taarnet tyk t og trodsigt, Tagryggen højtrejst, Trappegavlene steg til Vejrs i Maaneskæret med brede Fjed. Men herom staar der intet i „Danmarks K irker“, udgivet af Nationalmuseet. Vi, der var med, ved bedre Besked. Sølleslev Kirke har i vore Øjne Rang fremfor Herredets andre. Mens den maaltes, saas den ikke; nu er den erkendt — og hu­ sket. Alle pludselige Skift i Belysningen kan ryste Betragteren af Byen ud af hans Dvale — overhovedet alle ydre Situationer, der betegner markerede Overgange fra én Tilstand til en anden. Den Vandrende faar et lille Stød, et „Varsko“ — og han ser mere opmærksomt, d. e. mere uhildet end vanligt. Det kan være en Sne-Effekt, der tjener som „Vækker“. Jeg gik en Vinterdag gennem Kronprinsessegade. Kørebane og Fortove var blæst rene og tørre, Gadeprospektet vilde virke ganske normalt, hvis ikke Frostsneen havde faaet Lov til at blive liggende ovenpaa Gitterpavillonernes Tage og Stenpillernes Hoveder — og kun dér. Nu traad te disse A rkitekturled frem i en ny og uvant Til­ standsform, de faldt ikke sammen med Husfagadernes Helheds­ tone og Stofkarakter, gik ikke op i det kendte haarde Gade­ billede, men var pludselig blevet „distingverede“. De havde