S_DetGamleKøbenhavn

faaet Akcenter. Jeg kunde tænke mig, at en og anden Vandrer i Kronprinsessegade ha r hæ ftet sig ved denne frappante V irk­ ning og fra en Iagttagelse af de lysende hvide Snepuder var blevet ledet over til at erkende Pavillonrækkens A rk itek tur som saadan for første Gang — og dermed Gaden som Totalitet. En svovlgul Aftenhimmel kan pludselig gøre en Silhouet nærværende, ét Brandskær har mangen Gang gjort et Bybil­ lede magisk i Øjeblikket; senere kan der ligge som en Afglans over det Sted, en Tone, der særtegner det for lange Tider. Hu­ sene har faaet Ansigter. Det er vel ikke blot, fordi vi i E rin­ dringen forbinder Gensynet med en uhyggelig Stemning, men ogsaa fordi Bygningerne nu lever i en anden Belysning, der er væsensforskellig fra „den fænomenale“, i hvilken de første Gang eksisterede for os. De „fødtes“ i rødt, „genopstaar“ i Kontrastens graa. Ogsaa derfor fornemmer vi gerne Gensynet som „ tra ­ gisk“. Men vigtigst er det: vi genser dog. De psykologiske Aar- sager hertil er ofte meget komplicerede — associative Værdier af følelsesmæssig Art og artistiske Værdier kan arbejde sam­ men saa intim t, at de ikke lader sig udrede fra hverandre, i hvert Fald ikke af Lægmænd paa dette Omraade. Et kongeligt Festoptog kører gennem den illuminerede Bredgade en Sensommernat: talrige uvante Ind tryk stormer ind paa den følsomme Beskuer. Royalismen flammer op, og man er nationalt bevæget. Gaden er belyst paa en ny Maade, mere diffust, mere blødt i Skæret, med Lyskildeme ander­ ledes placeret end vanligt. Gadens Rum vider sig ud, G ræn­ serne svømmer i denne blide Clairobscurbelysning. Kørebanen er belagt med Grus; Hovslagene lyder dæmpet, akkompagneret af Ridetøjernes sagte Knirken og en svag Metallyd af Sab-