S_DetGamleKøbenhavn

dan uden Betænkelighed — to populære Begreber falder i h inan­ dens Arme. Altsaa Temaet „Struensees Hus“ varieret. Men nor­ malt er det Autors Navn, der gør Huset aktuelt, gør det til en Realitet i Folks Bevidsthed. Ogsaa Værker af Thurah og C. F. Hansen — selv udenfor de monumentale Bygningers Kreds — formaar at fastholde Beskuerens Blik, naar „Navnet“ øver sin Trolddom; det faar hans Skridt til at standse, hans Øjne til at se. Og naar jeg her tillader mig a t nævne, a t den Gamél'ske Gaard i Bredgade vistnok maa betragtes som et Værk af Jø r­ gen Hansen Koch og den berømte Schinkel i Forening, gør jeg mig Haab om, at en og anden Langelinjegænger i Frem ­ tiden vil skænke den noble Façade et' velvilligt Blik — og saa maaske først opdage, a t Huset udmærket kan trives uden „Navnet“. Det er klart, at Fremhævelse af enkelte tidsbestemte Hus­ typer hører til de værdifuldeste Fænomener i Cicerone-Litte­ raturen , thi Eneren er et Led i en Sum, de mange Eksemplarer af samme Type kan konstituere en Helhed. Man kan bygge Gader og Torve, ja hele Kvarterer af dem. Og her rører vi ved det vigtigste Problem i hele denne Sag: Spørgsmaalet om de isolerede Enheders Værdi contra Gruppedannelsernes, Helhe­ dernes. Det farlige ved den gængse Cicerone-Metode ligger jo deri, a t Enkeltværkerne fremhæves, et for et — og derfor let vedbliver med a t være Enkeltværker. Historikeren hænger E tiketter paa Husene, snart læser man: „en Harsdorff’e r“ snart: „karakteristisk for 1745“, saa: „bemærk den antike Gesims!“ Der burde hellere lyde en Røst fra oven: „Vil De gaa ud af Plænen, Sir!“ — den midaldrende Gentlemans Raab oppe fra sit Vindue til den arkitekturstuderende Mr. Pecksniff (i „Mar-