S_DetGamleKøbenhavn

ansporer vor uskyldige Trang til at virke. Derfor gør det ikke noget, at vi begynder den „alvorlige“ Tilegnelse af København som Kunstværk med at lege lidt — med Navne og Tal, med Anekdoter, Stil, Raritetsvæ rdier og „Minder“. Men det er jo rigtignok sundest a t forlade denne Beskæftigelse i Tide. Ellers løber man Fare for ikke a t kunne se Byen for lu tte r Huse og ikke a t kunne glæde sig over Husene som levende Organismer. Det kan være skæbnesvangert ideligt at blive fastholdt i téte- å-téter med Bygninger. Man bliver saa let kunstnerisk asocial af det. Maaske kan det sagte ogsaa udtrykkes saaledes, at et Menneskes Forhold til en Bys A rk itek tur er sundest og n a tu r ­ ligst, naar det ha r en „polygam“ Karakter. Han gennemlever saa stor en P a r t af Mangfoldigheden, som han kan overkomme — let, i Forbigaaende, i Serier — og skaanes for den „mono­ game“ Elskers faste Sæt af Jalousikomplekser. Netop: i Forbigaaende. Thi for re t a t kunne optage Byen i sig maa Københavneren være i stadig Bevægelse — med aabne Øjne. En Vandrer, der læ rer undervejs, læser Fagaderækkernes lange Monologer i flydende Sammenhæng og føler Gadernes og Torvenes Rum aabne og lukke sig, som han gaar frem. Ikke for mange Stands undervejs, ingen næ rsynet Granskning af Dørkarme og Indskrifter. Blikket helst stadig paa Jag t efter Sammenhænge, Husene skal kobles sammen, Skulder mod Skulder, Fagaderne blot opfattes som Udsnit af én lang Væg, der begrænser en Blok. Det er vigtigt „at gaa om H jørnet“. Her er en hurtig Stedkending paa sin Plads. Thi ved Sammenstødet af to Flader under en ret Vinkel holder én Verden op og en anden begynder. Husrækkens Væg, hvis Plan man strøg forbi, røber sig nu som en Overflade, der dækker en Kubus. Man fort-