S_DetGamleKøbenhavn

Naar vi i vore Dage gaar i hin Tids Kvarterer, der lykke­ ligvis for en stor Del er velbevarede, føler vi nok et dvælende Behag derved. Der er en Fred, en kvægende Tysthed i disse Gadebilleder, der gør os godt. Vi gør os ikke Regnskab for Detaljer, vi hverken maaler eller vurderer, naar vi gaar vor Gang, men vi sanser en Atmosfære af Tryghed. Det forbeholdne i Husenes Udtryk beroliger os, Blikket glider uan tastet hen over Fagaderne, ingen Afsløringer forulemper Passanten, han skaanes for Insulter og Skraal. Og alle de graa og graahvide Toner dulmer Synet og maaske ogsaa Sindet som den fugtige Regnvejrstaage. Frederik VI’s graa København er jo rigtignok meget bor­ gerligt og lavmælt — som vi alle er det. Deraf vor Hjemfølelse i dets Gader. Napoleonstidens heroiske Stil, den store Gestus har kun sjælden faaet Raaderum herhjemme. Inde paa Akade­ miet tegnede Bygmestrene ganske vist ideale Pro jek ter af umaadeligt Omfang. Dengang, i Embedsvældets Tid, var den offentlige Civilbygning Arkitektens kæreste Opgave. Den gav bedre Lejlighed til paa Papiret at fantasere over Oldtidens mægtige Bygningsværker. Ruinerne inspirerer — A rkitekten kan genopbygge uden Hemninger. I det nye København, der rejser sig efter 1795, findes kun én Bygningsgruppe, der er monumental i den omtalte Forstand. Det er det gamle Raad- og Domhus paa Nytorv i Forbindelse med Arrestbygningen. Ud mod Torvet, i Domhusets Tempel- fagade, hersker „klassisk“ Ro, men i den snævre Slutterigade mellem Rettens Hus og Fængslet gør de dunkle K ræ fter sig frie. Københavns gamle Raadhus, der laa mellem Gammel- og 34