S_DetGamleKøbenhavn

i den smalle Gade. Begrebet „Fængsel“ er fortolket med Fynd og Klem. Murenes Masse synes uigennemtrængelig, med et uendeligt Perspektiv bagud. I nedre Stokværk styrkes den yder­ ligere ved Opmuring af svære Kvadre; ogsaa den pragtfulde Portals tykke Søjler er ombundne med massive Kvaderbaand. De lave halvrunde Gavle over den nederste Række af Celle­ vinduer ligner tilskaarne Brudstykker af Møllesten. Denne uhørt stærke Façade kommer til at virke saa vold­ somt, fordi den parre t med sin fredeligere Genbo — selv er lukket inde. En Bue, der forbinder Domhuset med Fængselet, stænger Slutterigade for hver Ende. Gaden bliver som en Gaard, en indre Passage mellem Sidemure. Gennem de tunge Buer lades vi ind i det farlige Rum — og ud igen, en alvorlig Erfaring rigere. Hansen har benyttet dette Arkademotiv med næsten diabolsk Mesterskab. Slige Arkader, der forbinder sam­ hørige Bygningsfløje, kendte vi jo godt i Forvejen, Christians- borgs Løngange er et Eksempel. Men her ved A rresthuset har de faaet Form som Led i en bevidst malerisk Helhed. De be ty­ der noget særegent — og det fortæ ller de: i Gangen oven over Buen føres Fangerne fra Tribunalet til Cellen; og Buen selv løfter sig som tvunget ind til Fængselets Forgaard. Hvor be­ regnende C. F. Hansen arbejder, ser vi bl. a. deraf, at „Broerne“ udadtil, mod Byen, viser et festligt Ba'lusterrækværk foroven (af den Slags, der ofte indfældes i borgerlige Husfaçader), men kun indadtil viser den lukkede Gang, der vækker triste Asso­ ciationer. Den hele A rkitekturgruppe er meget dramatisk. Og italiensk inspireret. Pa rtie t som Helhed er betinget af det barokke Italiens A r­ k itek tur og beslægtet med dets mest typiske Gadebillede. Ti-