S_DetGamleKøbenhavn

Hyggemoralisten et m ildt Aftenskær over de brave Folk i de smaa Butiker. Saa indholdsrig var Gaden, en glimrende Skue­ plads for baade det frække og det hjertelige Københavneri. Mange Gader i den gamle Hovedstad var præget af E r­ hverv, som Bryggernes Nørregade, andre af deres Genboskab til fine Bygninger, saasom Ved Stranden over for Christians­ borg og Bredgade ved Amalienborg. Vestergade fik K arak ter i K raft af sin strategiske Position, jævnsides med Frederiks- berggade var den Indfaldsvejen fra Vesterport til Bykernen. Men medens det førstnævnte Strøg, der gik lige lukt paa, gjorde sig lidt fornemt, faldt Vestergade mere i det solide. Ligesom i selve Rom. Den m idterste Gade af de tre, der straalede ud / fra Piazza del Popolo, sigtede mod Kapitolium, den var C o r s o og Triumfvej; men S t r a d a d e l B a b u i n o („Baviangaden“ ) til venstre for den borede sig straks ind i det folkerige Kvarter med de mange Herberger, hvor fremmede fand t sig hjemme. Folk, der kom agende gennem Vesterport og ind paa Halm­ torvet, skraaede over i Vestergade for at stalde op, søge Logis og gaa til Bords. Her var Herbergernes Gade, Værtshuse af alle Kategorier fra „det gode borgerlige“ nedad gennem Slyn­ gelstuer til Ølkældre og gemene Beværtninger. Ind imellem Gæstgivergaardene laa Hørkramboder. Og bag Husene til Ga­ den, især paa Nordsiden, strak te sig dybe Gaarde med Stalde, Vognskure og Pakrum . Fragtmænds og Kuskes Raab har rum ­ let under Porthvælvene, Forpagternes Piske knaldet og Ha­ nerne galet — det hele Leben i en Os af Mask og Gødsel og Tørverøg. Hvad det store aarlige Sommermarked betød for Roko­ koens Venedig, var Terminsdagen i Jun i for Barokkens Kø- 44