S_DetGamleKøbenhavn

t e r lige til Toldboden Mutters alene“. Uden at ryste paa Haanden trækker han den lige Linje mellem Københavns to vigtigste Indgangsdøre, Vesterport og Toldbodløbet —- med deres vigtigste Værtshuse: „Tre H jorter“ og „Toldbod Vinhus“. Men andre Gæster var mindre sikker i Papirerne; Passagen gennem Vestergade syntes fuld af Fristelser. Man kunde løbe paa „en af Madame Dims’ Stadsmøer“, de slemme Skøger, „der gaar og krydser paa unge Karle efter Sædvane“, og ligesom Henrik i „Det lykkelige Skibbrud“ faar en Invitation: „Vær saa god at besøge mig; vi kommer at bo i R o s e n “. Ogsaa K n a p n æ r i n g og V i n k a n d e n bød sig frem, for ikke a t tale om V e s t e r - P a r a d i s paa Hjørnet af Vestergade og Volden, det liderlige Spille- og Horehus, „Veneris Boder langs Volden“, hvor Studenstrup blev ynkelig klædt af under Tilsyn af Væ r­ ten Jacob Christophersen. Var han blot blevet i T r e H j o r t e r , skønt Skælmen Henrik forsikrede, „at der er saa uroligt“. Det gamle, vidtløftige Vestergade staar saa levende for vort Blik i Holbergs impressionistiske Skitser — nogle Profiler, et Pa r Farvestænk og en rask Skravering. Mere end Holbergs brillante Rids er ikke bevaret af Frede­ rik IV’s Vestergade. Den blev to ta lt ødelagt i Ildebranden i 1728. Ogsaa Senbarokkens og Rokokoens Gade, der rejste sig af Asken, blev hærget til Grunden i den næste store Ildsvaade i 1795. Mellem disse Katastrofer fortsatte Vestergade sin Eksi­ stens i de vante Spor. Og midt i denne Periode fand t Ewald sin jordiske Verdens Centrum blandt Gadens Herberger og K ram ­ boder. Han logerede 1769 hos Madam Wormstrup i S k i b e t , der ligesom Huset af samme Navn paa Christianshavn (ned­ revet for nogle Aar siden) og ligesom N oæ A r k i Studiestræde

4 6