S_DetGamleKøbenhavn

sit Skema og sin klassiske Dyd. Den skarpt profilerede Dæk­ plade hviler paa Knægte (Konsoller), der krummer sig som de hulslebne „Knæ“ i spantbyggede Skibe; Formen er mærket af det gode Haandværk, Knægten er gjort i ét, Stenpladen med dens Klods ovenpaa hviler trygt. Det antike Triglyfmotiv, der er skaaret ind i Krumfladen, viser os saa smukt, hvorledes Klas­ sicismen ogsaa her forstod at gøre sig det hjemligt. Og den udskaarne Portfløj er et Pragtstykke i den fuld­ vægtige L o u i s - S e i z e . Lad os aabne en af de tunge Porte, der giver Adgang til Gaardene bag Vestergades Façader. Vi har tvunget den op og gaar nu i en kort Tunnel, boret gennem Huset (Nr. 4, G a r v e r- g a ar den) . En Afvisersten staar Vagt i hvert af Portrummets fire Hjørner, de skal beskytte saarbare Kanter mod Vognhjul, men vi føler dem ogsaa som bastante Mærkepæle: herfra og dertil gaar Rummet; skønt kun en Passage har det ogsaa sin egen Ret. Klassicismen ynder at slaa fast og at sætte Grænser. Fra Portens bløde Mørke træder vi ud i et nyt Lys og bemær­ ker i det, at Husets glatte Façade svarer til Bygningsblokke, der er stillet sammen: et Forhus og et Sidehus. De véd det? Utvivlsomt. Det gælder blot om at lade denne Kendsgerning blive en Slags Oplevelse. Kubismens Malere — en Rude, en Scharff — har lært os at fatte Skønheden i de rene Legemer, — et Hus paa Bornholm, et Fyrretræ i Tisvilde. Massivet er skrællet rent, Farven og Lyset og Skyggen forklarer det. Alle­ rede Eckersberg, Klassicismens Lærefader hos os, saa Tingenes rene Kerne, han havde renset sit Syn og fattede gerne det væ­ sentlige. Ogsaa Arkitekterne i hans Tid gik ud fra en ren og simpel Erkendelse af Husenes plastiske Helhed. 52